På ski juleaften – Guide til skiferie i juleferien

Jeg har samlet en række gode råd til dig, der overvejer at kombinere skiferie og juleaften.

Først får du syv gode argumenter, som du kan bruge, når du skal overbevise din familie om, at årets juleferie skal holdes på et skisportssted.

Bagefter får du 24 forslag til indkvarteringsmuligheder og 12 bud på skiområder, der egner sig godt til kombineret skiferie og juleferie.

Derfor skal du fejre jul på ski

Her er syv gode grunde til, at du og din familie skal holde juleferie på ski.

I juleferien kan du tage på skiferie (næsten) uden at bruge feriedage på det.
Du øger chancerne for hvid jul markant ved at holde jul i Norge, Sverige eller Alperne.
Julefedtet sætter sig ikke rundt om din mave, men brændes i stedet af ude på pisterne.
Du kan tage en julesnaps og drikke rødvin til juleanden helt uden at tænke på, hvem der skal køre bilen hjem.
Hvis du er mand, kan du slippe af sted med at give konen eller kæresten et gavekort og blot henvise til, at der ikke var plads til en stor gave i bagagen.
Hvis sneen vælter ned juleaften, skal du ikke ud og skovle sne, men kan blot glæde dig til næste morgen.
Du får en perfekt undskyldning for at sige nej tak til det årlige julebesøg hos fjerne slægtninge i den modsatte ende af Danmark.

24 hoteller og lejligheder til skiferie juleaften

Her er vores liste med 24 forslag til hoteller eller lejligheder, der egner sig godt til skiferie i juleferien. Enkelte af hotellerne tilbyder endda dansk julemad, dans om juletræet og garanti for besøg af Julemanden.

Hyggelige hoteller til juleaften på ski

Hotel Enzian i Zauchensee (4-stjernet hotel i snesikre Zauchensee. Garanti for fremragende julemad og besøg af julemanden).

Hotel Sonne i Wagrain (børnevenligt danskejet hotel, der fejrer jul på dansk maner med dansk julemad og julemand).

Hotel Widmoos i Wagrain (børnevenligt skiområde)

Hotel Planai i Schladming (topmoderne 4-stjernet hotel med stor børnevenlig julebuffet, god placering lige ved gondolliften).

Hotel Aurora i Obertauern (centralt beliggende hotel i et af Østrigs mest snesikre skiområder).

Hotel Sporting i Livigno (godt og billigt hotel med optimal placering tæt på pister og lifter).

Radisson Blu Resort i Trysil (luksuriøs indkvartering i hotelværelser eller lejligheder med ski-in/ski-out til Europas måske mest børnevenlige skiområde).

Pellestova Hotell i Hafjell (norsk fjeldluksus med optimal julehygge og gode muligheder for både alpint skiløb og langrend).

Gode lejligheder til juleaften på ski

Ferienhaus Giggijoch i Sölden (perfekt til juleferie med familien i højtliggende Sölden).

Alpenperle i Ischgl (lækker lejlighed i centrum af Ischgl, tæt ved rullebåndet, der kører op til gondolliften).

Le Rond Point de Pistes i Tignes (studiolejligheder til dig, der bare vil have mest skiløb for skiferiebudgettet).

Val d’Isère Village i Val d’Isère (lejligheder med god beliggenhed og eget køkken til dig, der selv ønsker at tilberede julemaden).

Les Balcons i Val Thorens (panoramalejligheder øverst i Val Thorens, de største lejligheder har plads til 16 gæster).

Les Neves i Val Thorens (meget billige, og små, lejligheder i Val Thorens).

Bakkebygrenda i Trysil (store lejligheder med eget køkken til 8 eller 14 personer i familievenlige Trysil).

Skei i Skeikampen (gode lejligheder tæt på pisterne i snesikre, hyggelige og børnevenlige Skeikampen).

Haus Gugl i Saalbach (simple lejligheder i forskellig størrelse)

12 snesikre destinationer til juleaften og skiferie

Jul i Frankrig

Tignes og Val Thorens er to af Frankrigs bedste bud på snesikre destinationer til kombineret skiferie og juleaften.

Val Thorens

Som Europas højstbeliggende skisportsby er Val Thorens et oplagt rejsemål til jul på ski. I 2.300 meters højde er der altid hvid jul og godt skiløb juleaftensdag.

Se hoteller i Val Thorens | Se lejligheder i Val Thorens

Tignes

I Tignes kan du brænde julefedtet af i et af Europas bedste og største skiområder. Takket være gletsjeren, er der garanti for sne, og gode odds for godt skiløb, i Tignes allerede i december.

Se hoteller i Tignes | Se lejligheder i Tignes

Jul i Østrig

Hvis du gerne vil kombinere skiferie og juleferie i Østrig, er Sölden, Zauchensee og Ischgl tre højtliggende og relativt snesikre skiområder.

Sölden

Med to gletsjere og mange højtbeliggende pister, er Sölden sandsynligvis det bedste skirejsemål til dig, der gerne vil holde juleaften på et skisportssted i Østrig.

Se hoteller i Sölden | Se lejligheder i Sölden

Zauchensee

Den lille hyggelige bjerglandsby Zauchensee byder på masser af julestemning og god mulighed for nysne og godt skiløb i dagene omkring jul.

Se hoteller i Zauchensee | Se lejligheder i Zauchensee

Ischgl

Ischgl er bestemt ikke Østrigs billigste skiområde, men det er stort og snesikkert, også tidligt på vinteren.

Se hoteller i Ischgl | Se lejligheder i Ischgl

Jul i Italien

Cervinia og Livigno er de to bedste skiområder i Italien til dig, der gerne vil stå på ski i juleferien.

Livigno

Med Julen 2015 som undtagelsen, der bekræfter reglen, er der altid sne og godt skiløb til dem, der vælger at holde juleferie i Livigno. Derudover er Livignos italienske julemad billig og god.

Se hoteller i Livigno | Se lejligheder i Livigno

Cervinia

Breuil-Cervinia er Italiens højestbeliggende skiområde. Det er ikke billigt, men det er godt, og der er snegaranti.

Se hoteller i Cervinia | Se lejligheder i Cervinia

Jul i Norge

Næsten alle norske skiområder egner sig godt til skiferie henover julen, men især Trysil, Geilo, Skeikampen og Gaustablikk er ved at fremhæve.

Trysil

Trysil er både børnevenligt, snesikkert og hyggeligt omkring juletid, uanset om du vælger indkvartering på hotel, i lejlighed eller i hytte.

Se hoteller i Trysil | Se lejligheder og hytter i Trysil

Geilo

Geilo er et populært valg hos både danskere og nordmænd, der ønsker at fejre jul i sneen. Der er gode muligheder for både alpint skiløb og langrend.

Se hoteller i Geilo | Se lejligheder og hytter i Geilo

Skeikampen

Skeikampen er både billigt og godt, men egner sig bedst til jer, der foretrækker at lave julemaden selv i egen hytte eller lejlighed.

Se hoteller i Skeikampen | Se lejligheder og hytter i Skeikampen

Gaustablikk

Gaustablikk ligger meget højt og snesikkert, men alligevel tæt på Danmark, især Jylland. Husk snekæder, hvis du vælger at køre til Gaustablikk i juleferien.

Se hoteller i Gaustablikk | Se lejligheder og hytter i Gaustablikk

Jul i Sverige

Alle skiområder i midt- og nordsverige er næsten altid klædt i hvidt den 24. december.

Sälen (Lindvallen)

Lindvallen nær Sälen er Sveriges mest familievenlige skiområde til skiferie omkring juleaften. Der er ski-in/ski-out fra mange af områdets hoteller og lejligheder.

Se hoteller i Lindvallen | Se lejligheder og hytter i Lindvallen

Seks tips til juleferie på et skisportssted

  • Køb små gaver. Så undgår du pladsproblemer i bilen eller overvægt på flyet.
  • Husk det uldne skiundertøj, da julen er årets mørkeste og koldeste tid.
  • Husk goggles med lys linse, da skiløbet foregår i tusmørke både først og sidst på dagen.
  • Vær mentalt forberedt på, at der kan være kø ved lifterne og mange mennesker på pisterne.
  • I Italien, Frankrig og Østrig fejrer mange familier først julen den 25. december, så 1. juledag er der dog ofte god plads på pisterne sydpå.
  • Sluk mobilen, og tænd op i pejsen. De vigtigste mennesker i dit liv er sandsynligvis omkring dig. Din chef eller underviser holder også ferie.

Læs mere om juleaften på ski hos:

Menu