Redaktionens forslag til de bedste skistrømper

Forside » Skitøj » Redaktionens forslag til de bedste skistrømper

Skistrømper

Se populære skisokker hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Erfarne skiløbere medbringer altid et par gode skistrømper, når de tager på skiferie. I denne guide til køb af skisokker forklarer vi hvorfor. Vi fortæller samtidig, hvad du skal være opmærksom på, når du køber strømper til skiløb. Du kan også læse, at Accezzi Merino 50 er vores favoritskistrømper til alpint skiløb.

Vores 3 favoritter

#1 Accezzi – Valgfrihed i høj kvalitet

Accezzi fremstiller skisokker i tre forskellige modeller. Skisokker fra Accezzis merino-serie indeholder henholdsvis 20, 50 og 80% merinould. Sokkerne er svedtransporterende og trykabsorberende på særligt udsatte punkter på foden. Se udvalget af skistrømper fra Accezzi.

Skisokker

#2 Deluni – maksimal komfort og isolering

Deluni fremstiller tekniske skistrømper med maksimal isolering og høj komfort. Strømperne er fremstillet i elastiske materialer, der sikrer, at sokkerne sidder så komfortabelt som muligt. Høj komfort til en fin pris. Se det store udvalg.

Deluni skistrømper

#3 4f – funktionelt skiundertøj til gode priser

4F er vores næste favorit, når det drejer sig om varme og komfortable skistrømper. De er særligt gode til at absorbere fugt og holder fødderne tørre hele dagen. Herudover er de gode på de helt kolde dage, hvor de holder maksimalt på varmen. Se det store udvalg.

bonus-favorit: skistrømper til børn 

Hvis du har børn derhjemme, så har vi en bonus-favorit til dig. Cairn laver nogle flotte og komfortable skisokker til børn. De findes i fire størrelser: 19-22, 23-26, 27-30 og 31-34. Enkelte modeller findes også i størrelse 35-38. Se alle skistrømper fra Cairn.

Skistrømper

Altid ergonomiske skistrømper

Der er forskel på din højre og venstre fod. Derfor bør der naturligvis også være forskel på din højre og venstre skistrømpe. Alle gode skistrømper er derfor anatomisk korrekt designede og har henholdsvis en højre og en venstre skisok, der smyger sig om tæer, svang, ankel, hælben, skinneben og læg.

Du kan spotte en dårlig skisok ved, at der ikke er forskel på højre og venstre strømpe.

På de fleste gode ergonomiske skisokker står der derimod enten “R”/”Right” eller “L”/”Left”.

Gode skistrømper er lange og slutter lige under dit knæ. Dermed undgår du, at toppen af dine strømper sidder og generer ved dine skistøvlers overkant.

Overvej for øvrigt at købe dine skisokker i forskellige farver. Så reducerer du nemlig risikoen for, at du pludselig står med 2 højre eller 2 venstre skistrømper, fordi du har fået dem parret forkert efter sidste vask.

Tag dine skistrømper med, når du køber skistøvler

Tag skistrømper med, når du prøver skistøvlerHvis du er på vej ned i den lokale skibutik for at købe nye skistøvler, så husk at tage dine bedste skistrømper med.

Det er vigtigt, at fødder, skisokker og skistøvler i fællesskab udgør en perfekt enhed. Derfor er det en dårlig idé at vælge skistøvler iført korte bomuldssokker eller et par tilfældige tykke uldstrømper.

Tag dine favoritskistrømper på, før du stikker fødderne ned i de skistøvler, som du overvejer at købe. Dette råd er endnu vigtigere, hvis du køber individuelt tilpassede skistøvler.

Almindelige sokker indeni skistrømper?

Det er på mange måder en rigtig dårlig idé at beholde dine hverdagssokker på og blot tage et par skistrømper udenpå. Hvis du har både almindelige sokker og skisokker på, så øger du sandsynligheden for at strømperne gnaver eller strammer. Du risikerer at blokere for blodforsyningerne til tæerne, hvilket vil gøre dem kolde og ømme. Samtidig er mange almindelige sokker lavet af bomuld, som er et helt håbløst materiale til alle former for skiløb, da det holder på vand (sved) og gør dig våd og kold.

Hav derfor altid kun ét par strømper på. Du kan med fordel købe forskellige typer og tykkelser, så du kan vælge det par skisokker, der passer bedst til dagens vejr og skiløb.

Eksempelvis er de tynde Falke SK4 skistrømper gode til dage med temperaturer lige under frysepunktet. Andre dage vinder de tykkere, varmere og mere komfortable Accezzi Merino 80.

Hvilket materiale er bedst til skistrømper?

Skistrømper laves i et bredt udvalg af materialer. En populær skisok som Accezzi Merino 80 er lavet i 80% merinould. Klassikeren Falke SK2 Wool består af 75% uld og 25% polyamid.

Nogle af de bedst sælgende skistrømper Accezzi Merino 20 er syet af 20% merinould.

De letteste og tyndeste skisokker er ofte lavet af materialer som polyester, polyamid, elastan eller lycra. Varmere og tykkere skistrømper er ofte lavet af 50-75% uld. Merinould holder på varmen og dæmper lugtgener bedre end almindelig uld. Skistrømper i merinould er dog også dyrere end skistrømper i almindelig uld.

Accezzi skitrømper giver dig mulighed for selv at vælge

Vi er vilde med Accezzi Merino-serien, som består af tre par skistrømper i forskellige prisklasser. Alle tre modeller er komfortable og lavet af gode materialer – du har dog selv mulighed for at vælge, hvor meget komfort du vil investere i.

Merino-serien består nemlig af skistrømper med henholdsvis 20, 50 og 80% merinould. Se Accezzi Merino-serien.

Vask af skisokker

Når dine skisokker trænger til en tur i vaskemaskinen, så sørg for at følge vaskeanvisningerne. Du bør altid vaske skistrømperne med vrangen udad. Undlad at bruge skyllemiddel, da hverken uld eller tekstiler af kunststof har glæde af dette.

Du kan i øvrigt minimere behovet for at vaske dine sokker ved at vælge skisokker med mest mulig merinould. Merinould har fra naturens side en god evne til at reducere lugtgener. Det gælder både skistrømper af merinould og skiundertøj af merinould.

Fem gode råd om valg af skisokker

  • Det optimale materialevalg er en kombination af kunststof (fx. polyamid) og uld. Det sikrer maksimal komfort og høj slidstyrke.
  • Et par gode skisokker går helt op til underkanten af dine knæhaser.
  • Vælg skisokker, hvor der er forskel på højre og venstre strømpe (din højre og venstre fod er ikke ens og derfor skal dine skisokker heller ikke være det)
  • Du skal kun have ét par skisokker på. Skisokken skal være det eneste, som er mellem din fod og din inderstøvle.
  • Sørg for at have mindst 2 par gode skisokker med på skiferie. Så er du sikker på at have tørre skistrømper klar til dagens skiløb.

Se populære skisokker hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Menu