Skiferie i Madonna di Campiglio → 150 pistekilometer [høj snesikkerhed]

Forside » Italien » Skiferie i Madonna di Campiglio → 150 pistekilometer [høj snesikkerhed]

Panorama Madonna di Campiglio
Om Madonna di Campiglio | Pistekort | Vejr og webcams

Pister: 60 | Højde: 900 – 2.600 m.o.h. (Madonna di Campiglio by: 1.550 m.o.h.)

Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:

Se rejser til Madonna di Campiglio hos: Danski eller Nortlander

Med smukke omgivelser året rundt, fortryllende lys om vinteren og hyggelige, autentiske gader, er Madonna di Campiglio i Italien en fantastisk destination for alle skiløbere, der gerne vil sætte farten lidt ned.

Byen ligger i Dolomitterne for foden af det spektakulære Monte Spinale i naturskønne omgivelser.

Her kan alle være med, og det forholdsvis lille skisportsområde skaber en hyggelig og intim stemning. Den lille perle er dog ikke helt skjult, for i mange år har der været afholdt forskellige World Cup konkurrencer i snesport i området.

Forholdene på ski i Madonna di Campiglio

I og med der stadig afholdes World Cup konkurrencer indenfor skisport omkring Madonna di Campiglio, kan man næsten ikke finde et bedre sted, når det gælder gode sneforhold. Byen alene ligger oppe i 1,5 kilometers højde, så der er masser af muligheder for at komme op i god, naturlig sne!

Med områdets 60 pister kan du køre cirka 150 kilometer på 30 blå, 23 røde og 7 sorte. Hvis det ikke er nok for dig, kan du udvide dine skimuligheder til Superskirama, der ligger inde med yderligere 380 kilometers pister fordelt over samtlige nabobyer.

Området har masser af skiskoler, men er mindre turistet end andre. Det betyder, at du kan stå på ski, som du ønsker det. Drøn ned ad pisterne, eller tag den med ro, få styr på teknikken, eller kom ud i en fart!

Børnefamilier, nybegyndere, par og vennegrupper vil elske området, så længe man er klar på en mere afslappet tur. En skiferie i Madonna di Campiglio foregår nemlig i intime omgivelser, og i dalen sættes farten en smule ned.

Se rejser til Madonna di Campiglio hos: Danski eller Nortlander

Dét kan du opleve på din skirejse i Madonna di Campiglio

Tag på ski i Madonna di Campiglio om dagen, og nyd den italienske stemning om aftenen.

Byen har historie, som kommer frem i den velbevarede arkitektur og de hyggelige små gader, og de mange restauranter byder på alt, du kan få brug for efter en lang dag på pisterne.

Foruden restauranter kan barer og caféer forsyne dig med det, du har lyst til. Du kan holde din egen afterski med vennerne eller købe ind i de lækre delikatessebutikker til aftensmaden.

På din skiferie i Madonna di Campiglio er det ikke kun ski, du kan beskæftige dig med. Byen har nemlig mange kilometers langrendsspor, som tager dig rundt i de nærliggende områder, og som har forskellige længder og sværhedsgrader.

Det er et godt sted at lære langrend for første gang, men du kan også tage ud i bjergene med snesko eller hundeslæde. Er du mere til andre typer vintersport, kan du også give dig i kast med paraglidning, skøjteløb eller isklatring.

Værd at vide om skiferie i Madonna di Campiglio

Tager du på skiferie i Madonna di Campiglio, kommer du til en landsby i det nordligste Italien.

Med kun cirka 1.000 indbyggere er det ikke den største skisportsby, du kan besøge, men den er vært for årlige vintersportskonkurrencer – så det er værd at undersøge på forhånd, før du booker!

Byen er hyggelig og relativt stille, og derfor er det en god destination for dig, der rejser med børn eller foretrækker ro, når du kommer ned efter en lang dag på bjerget.

En skiferie i Madonna di Campiglio giver dig tid til at fokusere på sporten og dig selv, så du kan koble af fra alting derhjemme.

Nordpå i Italien minder meget af arkitekturen og maden om det, der også kan opleves i Østrig, men du kan stadig finde en lækker pizza og andet italiensk mad.

Det kan være værd at støve det tyske af, hvis du ikke kan italiensk, for trods verdensmesterskaberne er der i isolerede områder ingen garanti for, at de lokale kan engelsk.

Se rejser til Madonna di Campiglio hos: Danski eller Nortlander

Menu