Guide: Køb af skitøj

Skitøj

Køb skitøj hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Her kan du læse, hvordan du vælger netop det skitøj, der passer både dig og din pengepung.

Du får også anbefalinger af populære mærker og gode produkter inden for følgende kategorier af skitøj:

  • Skiundertøj
  • Skistrømper
  • Mellemlag
  • Skijakke
  • Skibukser
  • Skihandsker

Læs også: Guide til køb af skiudstyr

Tænk i lag, når du vælger skitøj

Når du vælger tøj til din næste skiferie, bør du tænke i lag. Vejret på bjerget er omskifteligt, og lagdelt tøj gør det lettere for dig at tilpasse tøjet til både vejr og aktivitetsniveau. Dermed kan du nemmere regulere din kropstemperatur. Godt skitøj kan eksempelvis sammensættes af:

  • Et behageligt og svedtransporterende inderlag (f.eks. et sæt uldent skiundertøj).
  • Et isolerende mellemlag (f.eks. en tynd fleecetrøje).
  • Et vand- og vindtæt yderlag (f.eks. en god skaljakke og et par gode skalbukser).

Fire gode råd om valg af skitøj

  • Undgå bomuld. Bomuld er ikke en del af en klog skiløbers beklædning. Først suger bomuld sved og fugt, dernæst gør det dig våd, og til sidst kold og trist.
  • Alpint skiløb i al slags vejr er hård kost for dit skitøj. Vær derfor ekstra opmærksom på kvaliteten, når du køber nyt skitøj. På de billigste produkter er der tit sparet på kvaliteten af både materialer og håndværk. Billigt skitøj lider ofte en tidlig død p.g.a. defekte lynlåse eller dårlig syninger.
  • Godt skitøj er desværre ikke gratis. Hvis budgettet er stramt, så køb dit nye skitøj på udsalg eller lån dig frem hos venner eller kollegaer.
  • En god skaljakke og et par gode skiunderbukser kan holde i mange år. Vælg så vidt muligt dit nye skitøj i designs og farver, som ikke er alt for modeprægede. Så undgår du nemmest at blive mobbet til udskiftning af dit gode gamle skitøj, blot fordi skimoden skifter.

Godt skiundertøj gør din skidag sjovere

Skiundertøj

Erfarne skiløbere ved, at godt skiundertøj er en vigtig del af et godt sæt skitøj. Skiundertøjet skal holde din krop tør og tilpas varm. Skiundertøjet skal holde på varmen, men samtidig tillade din krop at ånde. Sveden skal effektivt transporteres væk fra kroppen, når det er nødvendigt.

Hvis du er en frossenpind, kan du med fordel vælge skiundertøj, som primært eller udelukkende er lavet af uld. I denne kategori af varmt skiundertøj er mine egne favoritter en Helly Hansen Merino skiundertrøje og et par 3/4-lange Helly Hansen Warm skiunderbukser. Korte skiunderbukser er praktiske, da du undgår, at de irriterer og gnaver nede i skistøvlerne. Skiundertøj lavet i det dyrere merinould klør ikke og lugter bedre.

Hvis du har nemt ved at holde varmen, kan du ofte nøjes med et tyndere sæt skiundertøj i et syntetisk materiale som f.eks. polyester eller polypropylen. Jeg fryser nemt, men på varme dage står jeg på ski i Helly Hansen Comfort Dry skiundertøj.

Læs også: Guide til køb af skiundertøj

Køb skiundertøj hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Uldne skistrømper er bare bedst

Skistrømper

Intet slår et par gode uldne skistrømper. Skistrømper af uld er behagelige at have på, er bedst til at holde dine fødder tørre og varme, og lugter mindst muligt.

Skistrømper, både dem i uld og dem i syntetiske materialer, findes i mange forskellige kvaliteter, tykkelser og faconer.

De bedste skistrømper er faconsyede med forskel på højre og venstre skistrømpe. Det gør, at skistrømperne trykker og aflaster de rigtige steder på dine fødder.

Hvis du ofte fryser tæerne, selvom du har uldne skistrømper på, så er det IKKE en løsning at tage et ekstra par strømper uden over eller inden i dine skistrømper. Det vil blot reducere blodomløbet i dine fødder, og gøre fødderne koldere, og kulden endnu mere pinefuld. Du er sandsynligvis nødt til at finde dig et andet par skistøvler, som passer bedre til dine fødder.

Et par af de populære Accezzi Merino 20 i kombination med specialtilpassede Fischer Vacuum Fit skistøvler holder mine egne fødder behageligt tørre og varme under næsten alle vejrforhold.

Læs også: Guide til køb af skistrømper

Køb skistrømper hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Et godt mellemlag holder en god temperatur

Mellemlag

Uden på skiundertøjet, er et isolerende mellemlag et godt og praktisk valg.

Hvis du står på ski i en tynd skaljakke (hvilket jeg anbefaler), er en tyk fleecetrøje en god løsning på kolde skidage. Min egen favorit er en vamset og meget åndbar Radium Highloft fleece fra The North Face.

Når solen skinner fra en blå himmel, og temperaturerne er højere, kan du ofte nøjes med en tynd skipulli mellem skiundertrøjen og skaljakken.

Køb mellemlag hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

En skaljakke er den bedste skijakke

Skijakker

Når du først en gang har stået på ski i en vand- og vindtæt skaljakke i kombination med et åndbart og isolerende mellemlag, vil en tyk foret skijakke fremover føles som en dårlig løsning.

Når du bruger en skaljakke som skijakke, vælger du blot det mellemlag, der passer til dagens vejrudsigt og forventede aktivitetsniveau. Med en skaljakke er det nemmere at sikre en behagelig temperatur på overkroppen.

Jeg er ret begejstret for skaljakkerne fra 2117 of Sweden.

Her er syv kendetegn ved en god skaljakke:

  • Gore-Tex eller tilsvarende vand- og vindtæt membran.
  • Justerbar hætte og halskant.
  • Tapede eller svejsede sømme (for at undgå indtrængen af vand).
  • Justerbar lukning ved håndleddene.
  • Mange lettilgængelige lommer i forskellige størrelser.
  • En lomme i venstre ærme til opbevaring af liftkort (så det er nemt at køre forbi scanneren ved liften).
  • Indbygget Recco lavinebrik.

Læs også: Guide til køb af skijakke |

Køb skijakke hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Sorte skibukser holder længst

Skibukser

Hvis der skal spares på budgettet til indkøb af nyt skitøj, så er skibukserne det sted, hvor du bedst kan vælge en billigere løsning, uden at du nødvendigvis fortryder det bagefter.

Et par skalbukser fra eksempelvis Peak Performance eller Norrøna med Gore-Tex eller tilsvarende vind- og vandtæt membran er det bedste og dyreste valg. Men du kan også fint overleve en uges skiferie med et par forede skibukser fra f.eks. Accezzi, Salomon eller Kilpi. Især hos Kilpi får du høj kvalitet for pengene.

Her er yderligere en håndfuld gode råd om valg af skibukser:

  • Uanset om bukserne er forede eller ej, skal membranen (det yderste stykke stof) være nogenlunde vind- og vandtæt.
  • Prøv helst dine nye skibukser ud over et par skistøvler, før du klipper prismærket af og smider kvitteringen væk. Den nederste del af skibukserne skal kunne trækkes ud over den øverste del af dine skistøvler, så du ikke får sne ned i støvlerne.
  • Ensfarvede sorte skibukser går aldrig af mode. Det er et kedeligt men praktisk valg, da du kan nemt kan skifte skijakke uden, at skibukserne også skal skiftes.
  • Skibukser må gerne sidde tæt til, men du skal kunne bøje dine knæ 90 grader uden at lynlåse og syninger er tæt på at sprænge.
  • Det er ikke afgørende, om skibukserne har seler eller ej, blot de kan spændes til i livet.

Køb skibukser hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Skihandsker af ko eller kunststof

Skihandsker

Undervurdér ikke vigtigheden af et par gode skihandsker.

Kolde fingre (og tæer) har ødelagt mange ellers gode skidage.

Uanset om du vælger skihandsker i kunststof eller læder, er du dog nødt til at indgå et kompromis mellem dig selv og dine skihandsker.

Skihandsker med fem fingre giver dig den bedste finmotorik, men kan give kolde fingre, hvis du nemt fryser, eller når snestormen raser.

Skihandsker med tre fingre (og i endnu højere grad skiluffer) er varmere, men gør det sværere for dig at betjene lynlåse, GoPro-kameraer og andet grej ude på bjerget.

I min egen skiferiebagage pakker jeg altid mine 3-fingrede “hummerhandsker” fra Black Diamond, et par Hestra Fält Guide Gloves og et par ekstra Hestra inderhandsker i merinould til de allerkoldeste dage.

Læs også: Guide til køb af skihandsker

Køb skihandsker hos AktivVinter.dk | Skisport.dk

Menu