Isaberg

Forside » Sverige » Isaberg

Panorama Isaberg
Om Isaberg | Pistekort | Overnatning | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Pister: 6 km | Højdeforskel: 155 meter (153-308 m.o.h.)

Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:

Du kan finde overnatning i Isaberg hos FJÄLLFERIE og Skiferie.dk.

Knap 3,5 timer fra København og 5 timer fra Frederikshavn ligger det svenske skisportssted Isaberg Mountain Resort.

Isaberg er det største skiområde i Sydsverige og ligger hvert år i top, når vi offentliggør vores årlige liste over de mest populære skisportssteder blandt skiglade danskere.

Målt på pistekilometer og snesikkerhed kan Isaberg ikke konkurrere med de største skiområder i Norge, Nordsverige og Alperne.

Til gengæld er Isaberg en oplagt destination for børnefamilier og nybegyndere, der foretrækker lette pister og trygge rammer til de første ture ned ad bjerget.

Isaberg er også blandt de lokale svenskere et populært skisportssted, men pisterne er brede og liftkapaciteten er god.

Vi besøgte Isaberg midt i skolernes vinterferie i uge 7. På trods af højsæson og solskinsvejr var der fin plads på pisterne og trængslen ved lifterne var til at overskue (max. 5 minutters liftkø og oftest ingen kø).

Se lifter og pistekort her →

Skiferie i Isaberg

I modsætning til det andet populære sydsvenske skiområde Vallåsen, er Isaberg velegnet til en egentlig skiferie med overnatning og skiløb mange dage i træk.

Det er muligt at overnatte i komfortable hytter lige ved pisterne og skiområdet er stort nok til, at børn og nybegyndere ikke vil begynde at kede sig den første uges tid.

Læs mere om overnatning i Isaberg →

Isabergs snegaranti

Isaberg ligger på samme breddegrad som Frederikshavn og er derfor ikke ligeså snesikkert som skiområder længere oppe i Sverige.

Heldigvis tilbyder Isaberg snegaranti. Du kan gratis afbestille skituren til Isaberg, hvis Isaberg ikke kan garantere jer, at der er mindst to skibakker åbne på ankomstdagen.

Fra midten af januar og frem til slutningen af marts er der næsten altid nok sne i Isaberg til at holde hele anlægget åbent.

Når det er frostvejr, laver Isabergs mange snekanoner vand fra den nærliggende Algutstorpasjön om til kunstig sne.

Nye skiløbere kan næppe mærke forskel på rigtig sne og kunstig sne.

På billedet nedenfor kan du se, hvorfor Isabergs skigæster skal være glade for Isabergs anlæg til produktion af kunstig sne.

Til venstre: Velpræpareret piste med 30-40 cm sne (primært kunstsne). Til højre: Brun bakke // Foto: Troels Kjems

Skisæsonen i Isaberg starter ofte i løbet af december, men enkelte år er frosten først kommet i januar.

Sæsonen slutter typisk i marts, men det afhænger i høj grad af temperaturen.

Mad og drikke i Isaberg

Restaurant Toppstugan i Isaberg

Restaurant Toppstugan ligger midt i Isabergs skiområde og er derfor det naturlige samlingspunkt, når kroppens energidepoter skal fyldes op igen.

Kokkene vinder ingen Michelin-stjerner, men madens kvalitet er acceptabel og priserne er lavere end på eksempelvis restauranter oppe i terrænet på de største franske skisportssteder.

En kyllingeburger med pommes frites koster cirka 55 danske kroner.

En portion pasta bolognese er cirka 10 kroner dyrere.

Logistikken omkring bestilling og servering af mad fungerer optimalt.

Det går hurtigt og der er mange siddepladser.

Som alternativ til Restaurant Toppstugan kan du i stedet vælge at indtage din medbragte mad i en af de to store opvarmede hytter, der ligger ved pisterne. Varmestuerne har borde, bænke og der er også toiletter.

Midt i terrænet ligger der også i alt 10 områder med udendørs bænke, bord og grill. Grillområderne kan benyttes efter først-til-mølle princippet.

Skiudlejning

Hovedbygningen i Isaberg rummer både skiudlejning, varmestue og toiletter // Foto: Troels Kjems

Hvis I har besluttet jer for at tage på skitur til Isaberg, men ikke har eget skiudstyr, så kan ski, skistøvler, skistave og hjelm lejes på stedet.

Også her er der tænkt over det praktiske. Folk der skal leje skiudstyr, sluses ind i den ene ende af bygningen og ud i den anden. Det er effektivt. Vallåsen kunne lære noget her.

Se priser på skileje på Isabergs hjemmeside

Skiskole og skiundervisning

I den lokale skiskole i Isaberg tilbyder skiinstruktører hjælp til lære basal skiteknik. Det gør både skituren til Isaberg og de næste mange års skiferier til sjovere oplevelser.

De svensktalende skilærere har gennem årene opbygget et godt kendskab til det danske sprog, så kommunikationen plejer at foregå ubesværet.

En times privat skiundervisning for en person koster 495 svenske kroner.

Deltagelse i én times fælles skiskole (mindst 5 elever) koster 195 svenske kroner.

Læs mere om Isabergs skiskole

Find ophold i Isaberg hos FJÄLLFERIE og Skiferie.dk.

Menu