Gressoney

Forside » Italien » Gressoney


Om Gressoney| Pistekort | Vejr og webcams

Pister: 180 stk| Højde: 1186 – 3550 m.o.h.

Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:

Find indkvartering i Gressoney: Booking.com

Skiferie i Gressoney

Gressoney er et vidunderligt område i det nordvestlige Italien. Byen ligger i Valle d’Aosta, et område lige i smørhullet ved grænserne til Frankrig og Schweiz med Mont Blanch i den ene ende og Matterhorn i den anden.

Den skønne dal og dejlige by har et stort skisportsområde og en skøn stemning, som vil vinde enhver skiløber og romantikers hjerte. Familier med ældre børn såvel som semigarvede skiløbere vil få meget fornøjelse af en skiferie i Gressoney.

Stå på ski i Gressoney

Gressoney har et skisportsområde med i alt 180 pister og 38 lifte, som tager dig rundt over alle bjergene. Området har ingen grønne piste, men 47 blå som er velegnede for begyndere, der efterhånden har godt styr på de basale teknikker.

Det behøver ikke altid gå stærkt, men hvis du vil udfordre dig selv på din Skiferie i Gressoney, kan du tage op på én af de 10 sorte pister. Skal du have noget midtimellem, kan du stå på ski i Gressoney på 123 røde pister.

På pistene kan du øve og udfordre dig selv, og når det er tid, kan du stoppe på én af pistens hyggelige restauranter. Du får skiforhold af højeste kvalitet, for området dækker over tre dale og har 180 kilometers pister.

Det effektive liftsystem gør det nemt at komme rundt, og rejser børnene med, er der også to børnebakker i dalen. Den ene ligger ved Gressoney La Trinité, mens den anden findes ved nabobyen Stafal. Stafal er også en del af skisportsområdet.

En skiferie i Gressoney er primært for skiløbere, der er mere øvede, men der er også mulighed for at pudse de rustne evner af og arbejde sig op. Det er ikke et godt sted for absolutte begyndere, og det kan være nødvendigt at planlægge pauser og supplerende aktiviteter, hvis du rejser med børn.

Muligheder på din skiferie i Gressoney

En skiferie i Gressoney byder på andre ting end bare skisport, og skal der være gode pauser og udflugter på ferien, er der masser at vælge imellem.
Det smukke slot Castel Savoia og klosteret Chiesa di San Giovanni er vidunderlige at besøge, når sneen ligger tungt på tagene, og de mange parker og søer kan også opsøges, hvis man vil lidt væk fra pisterne.

Kører du selv, lejer du en bil, eller har du mod på offentlig transport, er det også muligt at krydse landegrænser og tage forbi Schweitz eller Frankrig. I sommerhalvåret er der masser af vandreture, golfbaner og museer, som er værd at besøge, men når vinteren falder, bliver de aktiviteter knapt så fristende. Men har du interessen, er der stadig mulighed for at besøge museet Ufficio del Turismo eller booke tid på Chalet du Lys Hotel & Spa.

En skiferie i Gressoney går til et ret lille område, og derfor er mulighederne for afterski ikke enorme. Hvis du foretrækker intim hygge med dem, du rejser med, er der fantastiske forhold, og der vil være rig mulighed for at få kvalitetstid og varige minder – især hvis bræt- og kortspil eller andre aktiviteter tages med hjemmefra.

Godt at vide inden din skirejse i Gressoney

Byen Gressoney er delt op i to dele, henholdsvis Gressoney La Trinité, som er direkte forbundet med det store skisportsområde, og Gressoney Saint Jean, som ligger i overskuelig afstand. Du kommer ud i de fjernere egne, og selvom der kommer masser af turister forbi hvert år, vil det være en god idé at støve det italienske, tyske eller franske af.

At stå på ski i Gressoney giver ikke de bedste forhold til absolutte begyndere, men har du tidligere erfaring med ski, som lige skal pudses af, kan du sagtens få mulighed for at arbejde dig op. Pisterne er primært røde, og byen er ikke så stor i sig selv, så du kan godt forberede dig på at få skiferie i Gressoney for alle pengene!

Gressoney har et lille torv med nogle butikker og en kirke, men er ellers i meget stor grad en turistby med hoteller, pensioner og enkelte barer. Byen har naturligvis nogle lokale restauranter og barer, og den autentiske og hyggelige stemning vil ikke kunne undgå at smitte af! Det er det oplagte valg, hvis du vil have en afslappende skiferie uden for meget støj, stress og jag.

Find indkvartering i Gressoney: Booking.com

Menu