Guide: Den bedste tagboks til ski og skiferie

Se populære tagbokse hos Daekbutikken.dk

En god tagboks er en stor hjælp, når dine ski nemt og sikkert skal med på kør-selv skiferie.

Vi har derfor samlet en række gode råd om valg og køb af skiboks til bilen.

Nederst kan du også læse svar på de spørgsmål, som Jens fra Daekbutikken.dk oftest bliver stillet, når skiglade danskere skal købe ny tagboks til transport af ski og skiudstyr.

Tip: Ønsker du at leje en tagboks? – Se udlejere af tagbokse her

Populære tagbokse og mærker

Der sælges mange forskellige typer af skibokse og tagbokse på det danske marked.

Der findes meget lave skibokse, der kun egner sig til transport af ski (eksempelvis skiboksen Packline FX S), og så findes der “almindelige” højere tagbokse, der både kan rumme ski, skistøvler og anden bagage (eksempelvis tagboksen Thule Motion XT).

Langt de fleste danskere vælger en almindelig høj tagboks fremfor en skiboks, så boksen også kan bruges til sommerferie og transport af andre typer bagage.

Læs også: Guide til kør-selv skiferie

Thule tagboks til ski

Thule er den klart største leverandør af tagbokse til danske bilejere. Thule tilbyder 5 års garanti på alle deres tagbokse. Thules tagbokse er lavet i ABS-plast.

De mest populære skibokse fra Thule er:

Packline tagboks til ski

Packline er en anden stor producent af tagbokse til det danske marked. Packline tilbyder 10 års garanti på deres produkter. De fleste af Packlines tagbokse er lavet i glasfiber. Du vil ofte se Packline tagbokse på taget af norske biler, da Packline er en norsk producent, som er yderst populær i hjemlandet.

De mest populære skiboks fra Packline er:

Tagboks, tagbøjler og tagrælinger

En tagboks kan monteres ikke direkte på et biltag, men skal spændes fast på to tagbøjler, der går på tværs af bilens tag.

Hvis din bil i forvejen er udstyret med tagrælinger (i bilens længderetning), kan de to tværgående tagbøjler monteres på tagrælingerne via fire monteringsbeslag.

Hvis din bil ikke har tagrælinger, kan de to tagbøjler monteres i bildørenes rammer med fire monteringsbeslag.

Når de to tagbøjler er monteret, kan tagboksen spændes fast ovenpå tagbøjlerne.

Hvis du er i tvivl om hvilke tagbøjler og beslag, der passer til din bil, så prøv denne søgefunktion på Daekbutikken.dk.

Anbefalet længde på tagboks til ski

Længde på tagboks til ski

Et par alpinski (off-piste eller all-mountain) er i gennemsnit cirka 180 centimeter lange og meget sjældent længere end 190 centimeter.

Park-ski og snowboards er kortere.

Et par langrendsski til en voksen på 90 kg er typisk omkring 205 centimeter lange.

Hvis du og dine rejsekammerater kun står alpint, er en tagboks med et indvendigt mål på 200 centimeter nok.

190 centimeter bliver sandsynligvis for kort, når den højeste/tungeste af jer også skal have plads til sine ski i tagboksen.

Ved at vælge en tagboks på mindst 2 meter, er der også bedre plads til eksempelvis skistøvler og skihjelme i tagboksen.

Selv små biler kan uden problemer bære en 2 meter lang tagboks.

Hvis du skal montere en lang tagboks på en bil med stor bagklap, så husk at rykke tagboksen tilpas langt frem på bilen.

Fem gode råd før du køber tagboks til skiferie

  • Sørg for at vælge en tagboks, der let kan åbnes fra begge sider. På kør-selv skiferier er der ofte ret trange parkeringsforhold. Transport af skiene bliver mindre bøvlet, når skiene kan tages ned og lægges op fra den side af bilen, hvor der er bedst plads.
  • Overvej at købe tagboks i fællesskab med naboer eller venner. Ofte skal du alligevel kun bruge tagboksen få uger om året. Hvis I splejser om indkøbet af ny tagboks, så kan I også skiftes til at opbevare den, når den ikke er i brug.
  • Når tagboksen er i brug, så undlad at opbevare de to medfølgende nøgler samme sted. Giv en nøgle til to forskellige personer eller opbevar nøglerne forskellige steder. Så minimerer du risikoen for, at begge nøgler pludselig er væk.
  • Når tagboksen ikke er i brug, kan det være en god idé at købe et par løftestropper. Det gør det nemmere og mindre pladskrævende at opbevare tagboksen.
  • Sorte tagbokse ser godt ud på næsten alle biler. Husk at du sandsynligvis skifter bil oftere end du skifter tagboks.

Tagbokse til kør-selv skiferie – FAQ

Nedenfor kan du læse svar på de spørgsmål som skiglade danskere oftest stiller, før de køber ny tagboks til bilen.

Hvilken tagboks er “bedst i test”?

Svar: FDM har i samarbejde med tyske ADAC udført en test af tagbokse. Testvinderen blev “Thule Motion XL (800)”, som nu afløses af Thule Motion XT XL i stedet. Udover at være “bedst i test” er Thule Motion XL også 2,05 meter lang, hvilket er en perfekt længde for en tagboks til kør-selv skiferie. Den nye Thule Motion XT XL tagboks er 2 meter og 15 centimeter lang.

Hvor mange ski kan der være i en tagboks?

Svar: En cirka 2 meter lang tagboks på 400-500 liter kan snildt rumme 6-8 par ski, hvis I pakker tagboksen med en smule omtanke. Overvej at lade skitaskerne blive hjemme i garagen. De er ofte kun til besvær.

Hvad er maksimum vægt i en tagboks?

Svar: Tjek tagboksens maksimale lastekapacitet, før du fylder den med tung bagage. Den højest tilladte vægt i en tagboks fra kvalitetsproducenter som Thule og Packline er normalt 75 kilo. I andre tagbokse kan max. vægt være 30 eller 50 kilo. Et par alpinski inklusiv bindinger vejer typisk mellem 5 og 7 kilo. Det er vigtigt, at du respekterer din tagboks vægtgrænse, så du ikke ødelægger tagboksen eller din bils køreegenskaber.

Hvad koster en god tagboks til ski?

Svar: Der er stor indbyrdes konkurrence blandt danske forhandlere af tagbokse. Avancen på tagbokse fra de mest populære mærker som Thule og Packline er presset helt i bund. Blandt lavprismærkerne er avancen typisk højere. Det gør i mange tilfælde kvalitetstagbokse fra mærkevareproducenterne til det bedste køb. En god tagboks til ski koster fra cirka 3.000 kroner og opefter. Dertil skal du lægge 500-1.000 kroner for et par tagbøjler.

Hvad koster det at leje en tagboks?

Svar: Det koster normalt cirka 500 kroner at leje en tagboks til en uges skiferie (10 dages leje). Tagbøjlerne kan også lejes. Det koster typisk et par hundrede kroner at leje tagbøjler i 10 dage. Hvis den lejede tagboks skal monteres på en bil uden tagræling, skal du også bruge specielle monteringsbeslag, der passer netop til din bil. Disse beslag er du ofte nødt til at købe, da de sjældent kan lejes.

Hvor lang tid tager det at montere en tagboks?

Svar: Monteringen af tagbøjlerne tager oftest længere tid end monteringen af selve tagboksen. Montering af tagbøjler på en bil med tagræling tager typisk cirka 10 minutter. Montering af tagbøjler på en bil uden tagræling tager ofte lidt længere tid, især første gang. Montering af selve tagboksen på tagbøjlerne tager højest 5 minutter. Det er god idé at have en hjælper i nærheden, så I har fire hænder til rådighed, når tagboksen skal løftes op på tagbøjlerne.

Larmer en tagboks?

Svar: En moderne tagboks har minimal luftmodstand og selve tagboksen larmer næsten ikke, heller ikke når speederen trykkes i bund på den tyske Autobahn. Tagbøjlerne larmer til gengæld meget, især ved høj fart. Hvis du gerne vil undgå støj under kørslen, så overvej at købe aerodynamiske lydsvage tagbøjler, eksempelvis Wingbar fra Thule.

Hvor køber man en ny nøgle til tagboksen?

Svar: Når du køber en ny tagboks, følger der ofte to nøgler med. Disse nøgler har dog en tendens til at blive væk. Hos de fleste større producenter er det muligt at købe en erstatningsnøgle til tagboksens låse. I enden af låsecylinderen på Thule tagbokse står der er et nøglenummer, som du kan bruge til genbestilling af en mistet nøgle. Overvej at skrive tagboksens nøglenummer ned, allerede når du monterer tagboksen første gang. Du kan eksempelvis bestille ekstranøgler til tagbokse hos Daekbutikken.dk (se kontaktinfo).

Alternativer til en tagboks

Hvis du ikke ønsker at montere en tagboks på din bil, kan du i stedet overveje at købe en særlig ski- eller snowboardholder. Eksempelvis Thule Extender skiholder (læs mere) eller Thule Snowpack snowboardholder (læs mere).

Se populære tagbokse hos Daekbutikken.dk

Se udlejere af tagbokse her.

Menu