Skiferie i Kvitfjell

Forside » Norge » Kvitfjell

Om Kvitfjell | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Pister: 34 km | Højde: 185 – 1.039 m.o.h. (854 højdemeter)

Begyndere: | Øvede: | Eksperter: | Off-piste: | Snesikkerhed: | Charme: | Afterski:

Kvitfjells 34 km pister ligger 225 kilometer og 3,5 times kørsel fra Oslo. Kvitfjell er et af Norges største skiområder og tilbyder varieret skiløb til både nybegyndere, øvede og eksperter. Kvitfjell deler liftkort med Hafjell, og du har automatisk adgang til lifter og pister i begge områder, når du har købt liftkort til det ene af områderne.

Skiløbet i Kvitfjell foregår på tre fjeldsider, der er forbundet via områdets moderne lifter.

  • Østsiden er nordøstvendt og lægger bl.a. klippe til Kvitfjells berømte olympiske styrtsløbspiste og Kvitfjells eneste to hoteller, Kvitfjell Hotel og GudbrandsGard Hotell.
  • Vestsiden vender mod sydvest, og her finder du et utal af lækre hytter og lejligheder, der næsten alle ligger “ski-in/ski-out”.
  • Varden er orienteret mod nordøst. Her bygges der netop nu mange nye hytter langs den nye 6 personers stolelift og områdets nye brede blå pister.

Tidligere var Kvitfjell et dårligt valg for børnefamilier og nybegyndere, men den nye tredje fjeldside “Varden” gør, at Kvitfjell nu også er velegnet til let øvede skiløbere og familier med lidt større børn.

Familier med små børn og absolut nybegyndere bør dog fortsat vælge andre norske destinationer som Trysil eller Hemsedal.

Kvitfjell er yderst snesikkert i hele vintersæsonen, som her strækker sig fra november til april.

Læs mere om lifter og pister i Kvitfjell.

Indkvartering i Kvitfjell

Kvitfjell Indkvartering

Hytter, lejligheder og hoteller ligger spredt ud over Kvitfjells fjeldsider. Der er ikke en egentlig bymidte eller et naturligt centrum i Kvitfjell. Indkvartering i Kvitfjell er i høj grad lagt an på selvhushold i lejlighed eller hytte med eget køkken.

Skigæster, der ønsker at få serveret maden og lade andre klare opvasken, kan indlogere sig på enten Kvitfjell Hotel eller GudbrandsGard Hotell.

Børnefamilier og let øvede skiløbere, der ønsker at bo direkte ved begyndervenlige pister bør booke indkvartering i “Varden”-området. Her er der dog ikke sol i december og januar, da pister og hytter ligger på den nordøstlige side af fjeldet.

Solhungrende skiløbere giver sig selv den største chance for eftermiddagssol på terrassen eller altanen, hvis der vælges lejlighed eller hytte på “Vestsiden”, f.eks. en af de moderne lejligheder med ski-in/ski-out på Segelstadsetra.

Læs vores anbefalinger af 5 lejligheder/hytter og 2 hoteller i Kvitfjell.

Skiskole i Kvitfjell

Kvitfjell Skiskole

Uanset om du skal på ski for første gang eller blot skal have finpudset teknikken, er du i trygge hænder hos skiinstruktørerne i Kvitfjells skiskole.

Afhængig af dit temperament og din pengepung, kan du tilmelde dig gruppeundervisning eller booke privattimer.

Skiskolen har mødesteder på både Østsiden og Vestsiden. Vær opmærksom på det, når du booker.

Priser og mulighed for online booking af skiskole finder du på denne side på Kvitfjell.no.

Skileje i Kvitfjell

Kvitfjell Skileje

Det er nemt at leje skiudstyr i Kvitfjell. Der ligger både en skiudlejning ved Skitorget mellem “Vestsiden” og “Varden”, og en anden skiudlejning ved mellemstationen på “Østsiden”. I begge skiudlejninger kan du spare 10% på skilejen ved at booke leje af skiudstyret online inden ankomst til Kvitfjell.

Se priser på skileje og book online på denne side på Kvitfjell.no.

Der kan også lejes langrendsski (omend Kvitfjells langrendsløjper næppe er det, som trækker flest gæster til Kvitfjell).

Hvornår er det bedst at tage til Kvitfjell?

Vi besøgte selv Kvitfjell i den absolutte højsæson mellem jul og nytår. Det kan ikke anbefales. Kvitfjells fire stolelifter er ikke dimensioneret til de mange nordmænd og danskere, som gerne vil fejre jul eller nytår med ski under fødderne i Kvitfjell. Der er god plads på pisterne, men urimeligt lange liftkøer på både Østsiden og Vestsiden. Kun Vesleseterheisen i “Varden”-området har kort eller ingen liftkø.

Du kan også forvente trængsel ved lifterne, når danske og norske skolebørn har ferie i uge 7, 8 og 9 samt i påskeugen, hvor nordmænd altid flokkes om tøsne og forårssol på fjeldet.

Det bedste tidspunkt til skiferie i Kvitfjell er derfor før jul (sæsonen starter allerede i november), i januar eller uge 10, 11 eller 12.

I disse perioder er der bedst plads på pisterne. Indkvartering er billigst i januar, mens der er størst chance for skiløb i både solskin og minusgrader i marts.

Book skirejser til Kvitfjell hos

Menu