Hvor lang skal en stistav være?

SkistaveHvis du stiller spørgsmålet “hvor høj skal min skistav være” til ekspedienten i din lokale skibutik, så er det ikke altid, at du får det rigtige svar. Det er dog vigtigt, at din skistavs længde passer til din højde, så brug derfor følgende grundregel, når du skal vælge længden på skistave og sikre dig, at dine skistaves længde passer.

  • Stil dig på et jævnt underlag
  • Hold armene ind til kroppene
  • Bøj albuerne og lad underarmene pege fremad i en vinkel på 90 grader
  • Skistaven har den rigtige længde, hvis du kan tage fat om skistavens håndtag og placere spidsen på jorden/gulvet og vinklen på din underarm stadig er cirka 90 grader. Din hånd må gerne være lidt højere end din albue, men ikke mere end 2-5 centimeter.

Skal børn bruge stistave?

Som udgangspunkt skal børn under 8 år ikke bruge skistave. Det er dog også et spørgsmål om, hvor gode skiløbere børnene er. Børn lærer bedst at stå på ski uden skistave og børn skal derfor først udstyres med skistave, når alle de grundlæggende skiteknikker er på plads.

Voksne nybegyndere kan for øvrigt også med fordel tage deres første ture på ski uden at bruge skistave.

Stropper på skistave – ja eller nej?

Fra fabrikkens side produceres alle skistave med stropper til håndled.

Hvis du har set skiprogrammer med Thomas Uhrskov, så har du sikkert hørt, at stropperne på dine skistave bør skæres af. Dette vil minimere risikoen for forstuvede eller brækkede håndled og tommeltotter, hvis du laver et voldsomt styrt.

Hvis du ikke har stropper på dine skistave, så risikerer du dog lettere at tabe skistavene på vej op i lifterne eller på vej ned ad pisterne. Så hvorvidt du ønsker at følge Thomas Uhrskovs råd er i høj grad et spørgsmål om smag og behag.

Bøjede eller lige skistave?

Med mindre du er professionel skiløber eller er meget ambitiøs omkring dit skiløb, bør du vælge lige skistave. Det er også muligt at købe buede skistave, der knækker 2 gange på midten.

Dette gør det muligt for de bøjede stistavers ejer at gå ned i en mere aerodynamisk position med skistavene op langs siderne. Men igen, hvis du blot er en almindelig dansk skiferiegæst, så dækker almindelige lige skistave fint dine behov.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.