Om Ischgl | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams
Residenza Solaris
Ebeneweg 3
a-6561, Ischgl
Leder du efter en skøn lejlighed i Ischgl? Residenza Solaris ligger på en rolig beliggende lidt uden for centrum. Skibussen stopper lige ved komplekset og kører dig til skiliften eller centrum på få minutter.
Lejlighederne er rummelige, komfortable og udstyret med alt, hvad du behøver for en afslappende ferie.
Lejligheder “fire&ice”
Silvrettaplatz 4
6561 Ischgl

De lækre og centralt beliggende lejligheder i Ischgl “Fire&Ice” er indrettet i moderne og meget funktionel stil. Lejlighederne ligger lige ved det store torv midt i Ischgl by og dermed lige ved siden af Silvretta-kabineliften og Ischgls fornøjelige natteliv.
Lejlighederne varierer i størrelse. Fra en lille lejlighed på 47 kvm. (2-4 sovepladser) til den største lejlighed på 100 kvm. med i alt 8 sovepladser. I lejlighedskomplekset ligger der også en lækker restaurant, hvor det er muligt at spise frokost og aftensmad – derudover er der mulighed for at komme i deres “skyspa” med udsigt til pisterne, hvor du roligt kan nyde et koldt glas champagne i den varme udendørs spa.
Disse lejligheder er et oplagt valg til grupper, der ønsker at bo midt i byen, hvor der er liv i gaden på næsten alle tider af døgnet. Der ligger en natklub i forbindelse med lejlighedskomplekset, så børnefamilier, der ønsker nattero fra 19.30 kan med fordel vælge en anden Ischgl lejlighed eller et andet Ischgl hotel.
Læs mere om Fire&Ice” lejlighederne her
Lejlighed “Alpenperle”
Dorfstrasse 52
6561 Ischgl

Midt i Ischgl, på Dorfstrasse 52 (lige ved det rullende fortov, der fører op til gondolliften Fimbabahn) ligger der 12 moderne lejligheder i Apartmenthaus Alpenperle. En Alpenperle lejlighed kan enten lejes for en hel uge eller på dagsbasis og er derfor både ideel til dig, der ønsker 7-8 dage på ski og til dig, der blot ønsker en miniferie i Ischgl på 3-4 dage.
Lejligheder i Ischgl er generelt i høj kvalitet og Alpenperle er ingen undtagelse. Der er god plads i lejligheden, rigeligt med skabsplads, et veludstyret køkken med opvaskemaskine og gode senge med madrasser i ordentlig kvalitet. I bygningen er der også gratis skiopbevaring med mulighed for tørring af skistøvler.
Desuden er det et stort plus, at det er nemt at komme til og fra skiområdet, da indgangen til Ischgls “Dorftunnel” med det rullende fortov ligger lige overfor Alpenperle lejlighederne midt i Ischgls centrum.
Hvis du er på kør-selv ferie til Ischgl, så er den underjordiske parkering under bygningen også praktisk. For 4 euro per dag kan du parkere i parkeringskælderen og i tørre omgivelser tømme og fylde bilens bagagerum.







