Hoteller Zauchensee

Forside » Østrig » Zauchensee » Hoteller

Om Zauchensee | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

I Zauchensee er der garanti for god indkvartering. Alle hoteller i Zauchensee er af høj standard, og næsten alle hoteller har ski-in/ski-out eller noget, som minder om det.

Hvis du er på jagt efter et godt hotel i Zauchensee til din næste skiferie, får du her vores tre bud på gode hoteller i Zauchensee.

Hotel Enzian

Zauchensee 15
5541 Altenmarkt-Zauchensee

Zauchensee Hotel Enzian

Hotel Enzian er et lækkert 4-stjernet hotel, som ligger midt i Zauchensee. Fra hotellet er der kun et langt sneboldkast til nærmeste skilift. Hotellet har værelser i forskellige størrelser (fra 20 kvm. til 63 kvm.) med plads til maksimalt 5 personer. Dette Zauchensee-hotel har alle de faciliteter, som man kan forvente af et godt skihotel. Der er god halvpension tilberedt af dygtige kokke. Ski og skistøvler kan opbevares i eget skirum i kælderen. Hvis I er kørt til Zauchensee i egen bil, kan bilen parkeres på den store parkeringsplads lige uden for hotellets indgang. Hotellet er et oplagt valg til jer, der gerne betaler lidt ekstra for at bo godt.

Læs mere om Hotel Enzian på Booking.com.

Hotel Sportwelt

Zauchensee 8
5541 Altenmarkt-Zauchensee

Zauchensee Hotel Sportwelt

Hotel Sportwelt er et af Zauchensees nyeste hoteller, og selvom hotellet “kun” har 3 stjerner, er standarden høj. Hotellet ligger under 50 meter fra “Rosskopf”-gondolen. Værelserne er på enten 23 eller 29 kvm.. Skiferie med ophold på Hotel Sportwelt er altid med halvpension, som serveres i hotellets egen restaurant. Hotellet har egen wellness-afdeling med udsigt mod bjergene omkring Zauchensee. Der er gode parkeringsmuligheder lige ved hotellet, som derfor også er et godt valg til kør-selv gæster.

Læs mere om Hotel Sportwelt på Booking.com.

Hotel Zauchenseehof

Zauchensee 12
5541 Altenmarkt-Zauchensee

Zauchensee Hotel Zauchenseehof

Hotel Zauchenseehof er et andet godt hotel i Zauchensee. Dette hotel ligger i centrum af Zauchensee med ikke mindre end fire skilifter inden for en radius af 150 meter fra hotellet. Alle værelser på Hotel Zauchenseehof har altan med udsigt mod bjergene. Hotellet har et lækkert indendørs pool- og wellnessområde, som er gratis at benytte for hotellets gæster. Der er separat børnepool med (lille) vandrutsjebane. Ophold på dette hotel er altid inklusiv både morgen- og aftensmad, som serveres i hotellets restaurant. Hotel Zauchenseehof er et godt valg til den lille familie eller kæresteparret, der vil kombinere komfortabel indkvartering med godt skiløb i et af Østrigs bedste skiområder.

Læs mere om Hotel Zauchenseehof på Booking.com.

Menu