Kør selv skiferie til Zauchensee

Forside » Østrig » Zauchensee » Kør-selv

Zauchensee kør selv
Om Zauchensee | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Zauchensee er en ideel destination til kør-selv skiferien, da afstanden fra Danmark er til at overskue.

Der er cirka 1.150 kilometer og 10 timers kørsel fra Padborg eller Puttgarden til Zauchensee.

Fra Rostock til Zauchensee er der cirka 1.000 kilometers kørsel, som kan klares på 8 timer.

Vores anslåede køretider er baseret på, at I blot holder et par korte tissepauser og kører cirka 150 km/t, når der er fri hastighed på Autobahn.

De sidste 10 kilometers kørsel fra hovedvejen nær Altenmarkt og op til Zauchensee foregår ad gode, men snoede bjergveje.

Der er ofte en del modkørende trafik, især på lørdage og når solen lokker de lokale skiløbere op til Zauchensee.

Hvis det sner, kan det være svært at nå helt op til Zauchensee uden snekæder.

Læs også: Guide til kør-selv skiferie

Parkering i Zauchensee

Der er flere store parkeringspladser i centrum af Zauchensee, og det er nemt at finde parkering nær en af de skilifter, der starter nede ved Zauchensee. Det er for øvrigt gratis at parkere i Zauchensee.

Hvis ikke skal overnatte i Zauchensee, men blot ønsker at prøve Zauchensees gode pister én enkelt dag, så parker i stedet bilen i Flachauwinkl på den modsatte side af bjerget.

I Flachauwinkl er der en stor parkeringsplads langs motorvej A10 med direkte adgang til en 8-personers gondollift, der fører dig op mod Zauchensee.

Menu