Hoteller Obertauern

Forside » Østrig » Obertauern » Hoteller

Om Obertauern | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

De fleste hoteller i Obertauern udmærker sig ved at have en høj standard. Prisen for én overnatning på et Obertauern hotel er lidt lavere end, hvad et tilsvarende hotelværelse i eksempelvis Wagrain, Ischgl eller Sölden koster.

Vi har besøgt Obertauern og udvalgt syv hoteller i forskellige prisklasser, som alle tilbyder ski-in/ski-out og dermed nem adgang til områdets pister og lifter.

Alle de nævnte Obertauern hoteller ligger langs den bjergvej, som skærer igennem Obertauern by.

Hotel Petersbühel

Gamsleitenstraße 6, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Petersbühel

Hotel Petersbühel er et af Obertauerns fineste hoteller. Det ligger midt på hovedgaden i Obertauern centrum og kun 100 meter fra stoleliften Gamsleiten 2. Det er muligt at stå på ski helt ned til hotellet. Hotellet er luksuriøst indrettet i klassisk stil. Hotellet har værelser og suiter (lejligheder) i mange forskellige størrelser. Den største suite har plads til 8 personer. Hotel Petersbühel har en 300 kvadratmeter stor wellness-afdeling med fitnessrum og sauna (dog ikke boblebad/pool). Ophold på hotellet inkluderer halvpension (morgenmad og aftensmad). Hotellet er oplagt til kræsne par, familier eller små grupper af venner/kollegaer, som gerne vil bo centralt og komfortabelt.

Læs mere om Hotel Petersbühel på Booking.com.

Hotel Marietta

Ringstraße 8, 5562 Obertauern

På Hotel Marietta i Obertauern ligger den populære steakrestaurant Grill800, der serverer Obertauerns bedste bøffer.

Hotel Marietta på Ringstraße 8 er et af de bedste hoteller i Obertauern. Hotel Marietta tilbyder moderne og lækkert indrettede værelser og suiter i størrelser fra 12 til 120 kvm.. Hotellet ligger i den vestlige del af Obertauern, i gåafstand fra centrum og kun cirka 100 meter fra nærmeste piste. Hotellets restaurant Grill800 er kendt for sine lækre burgere og velsmagende bøffer. Det er også muligt at spise morgenmad og frokost på hotellet. Mod en beskeden ekstrabetaling er der adgang til hotellets pool, fitnessrum, spa og sauna. Dette hotel er også oplagt til kør-selv skiferie, da der er gode parkeringsmuligheder lige ved hotellet. Hotellet er velegnet til jer, der ønsker luksuriøs indkvartering med nem adgang til Obertauerns lifter og pister.

Læs mere om Hotel Marietta på Nortlander.dk.

Hotel Schneider

Brettsteinstraße 2, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Schneider

Hotel Schneider er endnu et godt Obertauern hotel og har en optimal placering næsten midt i Obertauern centrum. Hotel Schneider er nærmeste nabo til “Gamsleitenbahn 1” stoleliften. Når dagens skiløb er forbi, kan du køre direkte til hotellets bagdør. Hotellets restaurant er kendt for lækker mad til fair priser. På Hotel Schneider er der en stor wellness-afdeling med fitnessrum, swimmingpool, spa, tyrkisk bad og sauna. Fra de fleste af hotellets værelser er der en god udsigt over Obertauerns pister og bycentrum. Hotellet er velegnet til familier eller mindre grupper, som vil have en problemfri skiferie i komfortable omgivelser. Skiferie med indkvartering på Hotel Schneider kan bookes som pakkerejse eller kør-selv via danske SNE & SNÖ.

Læs mere om Hotel Schneider på Skirejser.dk

Alpenhotel Tauernkönig

Römerstraße 15, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Tauernkönig

Alpenhotel Tauernkönig er et 3-stjernet ski-out/ski-in hotel i den vestlige del af Obertauern. Du kan klikke skiene på uden for hotellet og køre direkte ned til skilifterne Grünwaldkopfbahn og Zehnerkarbahn. Om eftermiddagen kan du ligeledes stå på ski helt ned til hotellet. Hotellets dobbeltværelser er store og funktionelt indrettede. Hotellets restaurant serverer klassisk østrigsk mad som eksempelvis wienerschnitzel til priser, der ligger lidt under de danske. En hovedret og en halv liter fadøl koster cirka 20 EUR (cirka 150 danske kroner). Indkvartering på Alpenhotel Tauernkönig kan bookes via Booking.com. Halvpension indgår i prisen.

Læs mere om Alpenhotel Tauernkönig på Booking.com.

Hotel Latschenhof

Ringstraße 4, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Latschenhof

Hotel Latschenhof er et godt og billigt 4-stjernet hotel, som ligger i den vestlige del af Obertauern. Fra hotellet er der cirka 100 meter til de nærmeste pister. Hovedgaden i Obertauern centrum ligger kun et par minutters gang fra hotellet. Som på næsten alle hoteller i Obertauern er opholdet på Hotel Latschenhof inklusiv halvpension (morgenmad, eftermiddagskage og aftensmad). Værelserne på Hotel Latschenhof er små, men der er skiopbevaring i kælderen. Der er ligeledes gratis parkering til alle hotellets kør-selv gæster. Priserne for overnatning er lavere end på de øvrige 4-stjernede hoteller i Obertauern.

Læs mere om Hotel Latschenhof på SnowTrex.dk

Hotel Alpina

Römerstraße 53, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Alpina

Hotel Alpina ligger på Römerstraße 53, midt i Obertauern centrum. Det lille 4-stjernede hotel har sydvestvendt facade og en suveræn udsigt over Obertauern by og de omkringliggende bjerge. I umiddelbar nærhed af hotellet er der flere gode restauranter, skibutikker samt et supermarked. Der ligger en skilift umiddelbart bag hotellet og det er nemt at komme til og fra Obertauerns pister. Hotellets værelser og lejligheder varierer i størrelse. I den største hotellejlighed er der plads til 6 personer. Hotellet er et godt valg for kræsne familier eller mindre grupper af skiløbere, som ønsker at bo centralt.

Læs mere om Hotel Alpina på Hotels.com

Hotel Rigele Royal

Rosenweg 1, 5562 Obertauern

Obertauern Hotel Rigele Royal

Hotel Rigele Royal er det mest eksklusive hotel i Obertauern. Hotellet ligger tæt på centrum af Obertauern og cirka 150 meter fra pisterne og stoleliften Gamsleiten 2. Hotellets faciliteter er helt i top. Wellness-afdelingen byder bl.a. på en stor indendørs og udendørs swimmingpool. Der er legerum til ungerne. De største værelser er på 55 kvadratmeter og har plads til i alt 4 personer. Hvis I selv kører på skiferie til Obertauern, så er det muligt at parkere bilen i hotellets underjordiske garage. Hotellet egner sig også til firmature eller seminarer, da der er gode konferencefaciliteter på hotellet.

Læs mere om Hotel Rigele Royal på Hotels.com

Menu