Om Idre Fjäll | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Hvis du er på jagt efter et godt hotel i Idre Fjäll, får du vores anbefalinger her.

På listen med vores anbefalinger af hoteller på eller nær Idre Fjäll finder du også et billigt Bed & Breakfast og et hyggeligt vandrehjem nede i selve Idre by.

Pernilla Wiberg Hotel

Gammelbyn
Idre Fjäll
790 91 Idre

Idre Fjäll Pernilla Wiberg Hotel

Pernilla Wiberg Hotel er uden tvivl Idre Fjälls bedste og bedst placerede hotel. Lad dig ikke snyde af, at hotellet kun har tre stjerner. Stemningen på hotellet er hyggelig og uformel, og både værelser og faciliteter vil sikre dig en god skiferie midt i Idre Fjälls skiområde. Hotellet er dog ikke velegnet til uerfarne skiløbere. Hotellet ligger godt nok langs den blå piste “Sydbackän”, men for at komme retur til hotellet, skal du enten køre ad en sort piste eller krydse hen over 100 meter upræpareret terræn. Kør-selv gæster kan parkere gratis lige uden for hotellet.

Læs mere om Pernilla Wiberg Hotel på Hotels.com, Booking.com eller DanskBilferie.dk.

Byvägen 30 Bed & Breakfast

Byvägen 30
790 91 Idre

Idre Fjäll Byvägen 30 Bed & Breakfast

Byvägen 30 er et lille “Bed & Breakfast” nede på hovedgaden i Idre by. Hverken værelser eller faciliteter er prangende, men hvis du er på jagt efter et billigt “hotel” i Idre Fjäll, er Byvägen 30 et godt valg. Værelserne bærer præg af diverse alternative “gør-det-selv”-løsninger, men er i øvrigt pæne og rene. Tilsvarende er senge, dyner og madrasser gode. Prisen inkluderer en fin lille morgenbuffet, som serveres i restauranten nede i stueetagen. I familieværelset er der eget bad og toilet, og god plads til 2 voksne og 2 børn. Der er en stor parkeringsplads foran bygningen. Det tager cirka 10 minutter at køre herfra og op til pisterne. Vi har selv overnattet her, og vil ikke tøve med at booke igen, næste gang turen går til Idre.

Læs mere om Byvägen 30 Bed & Breakfast på Booking.com.

Idrefjällens Sports Vandrarhem

Byvägen 37
790 91 Idre

Idre Fjäll Idrefjällens Sports Vandrarhem

Idrefjällens Sport er et vandrehjem, som ligger midt på hovedgaden i Idre by. Både sommer og vinter kan du booke små, billige og hyggelige 4-køjes værelser her. Du kan lave mad i det fælles køkken med ingredienser indkøbt i supermarkedet ovre på den anden side af vejen. Skiudstyr kan du leje i stueetagen, hvor ejerne af vandrehjemmet driver skibutik og skiudlejning i vintersæsonen. Der er gratis parkeringspladser lige ved bygningen.

Læs mere om Idrefjällen Sports Vandrerhjem på Booking.com.

Menu