Kør selv skiferie i Schladming

Schladming kør selv skiferie
Om Schladming | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Kør-selv skiferie til Schladming er et godt valg til jer, der foretrækker at køre på skiferie i egen bil.

Schladming er et af de store skisportssteder i Alperne, der ligger tættest på Danmark.

Der er cirka 1.150 kilometer fra Padborg eller Puttgarden til Schladming.

Fra Rostock til Schladming er der cirka 1.000 kilometers kørsel.

Hvis I kører 150 km/t på de strækninger af Autobahn, hvor der er fri hastighed, tager køreturen til Schladming cirka 10 timer fra Padborg/Puttgarden og cirka 8 timer fra Rostock.

Vores anslåede køretider forudsætter dog, at I kører om aftenen eller natten, og kun holder et par korte pauser til chaufførskift og tankning.

Bortset fra de sidste 20 kilometer, er der motorvej hele vejen fra Danmark til Schladming.

Da Schladming ligger helt nede i dalen, er der ingen bjergkørsel.

Det er altid fornuftigt at have snekæder i bilen på kør-selv skiferier, men det er næppe sandsynligt, at du får brug for at montere dem på vej til eller fra Schladming.

Parkering i Schladming

Schladming parkering

Schladming er en stor skisportsby, og byens centrum er tæt pakket med hoteller og lejligheder. Det gør desværre, at det kan være svært at finde ledige parkeringspladser ved hoteller og lejligheder i centrum af Schladming.

Nogle hoteller har egne parkeringspladser eller parkeringskælder, hvor du (evt. mod betaling) kan parkere din bil, mens du holder skiferie i Schladming.

Under Hotel Planai i centrum af Schladming ligger der en 2-etagers parkeringskælder. Etagen “-1” er forbeholdt kunder til butikker og supermarked. Her kan du parkere gratis i en time, hvis blot du stiller P-skiven. Etagen “-2” er forbeholdt gæster på Hotel Planai. Parkering koster 7 euro pr. døgn, og parkeringsplads kan reserveres på forhånd via rejsebureauet eller på hotellet.

Ved Planai-gondolens dalstation ligger der desuden et stort parkeringshus med plads til flere hundrede biler. Her kan du parkere din bil, hvis der ikke er parkeringspladser lige ved dit hotel. Hvis du blot skal stå på ski i Schladming en enkelt dag, så parker ved bunden af Hochwurzen-bjerget, hvor det er nemmere at finde parkeringspladser.

Læs også: Guide til kør-selv skiferie

Menu