Lejligheder Zell am See

Forside » Østrig » Zell am See » Lejligheder

Om Zell am See | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv | Billeder | Vejr/webcams

Her er fem forslag til gode lejligheder i Zell am See. Alle de anbefalede lejligheder ligger nær centrum af Zell am See, og i gåafstand til nærmeste skilift. Vi har selv taget billederne, og garanterer, at der ikke er fiflet i Photoshop.

Lejligheder Seilergasse

Loferer Bundesstrasse 3
5700 Zell am See

Zell am See Lejlighed Seilergasse

Lejlighederne på Seilergasse er pæne og funktionelle. De ligger få meter fra centrum af Zell am See, tæt ved mange af byens bedste restauranter og afterskisteder. Lejlighederne varierer i størrelse. Den mindste lejlighed er på 34 kvm og har plads til 3 personer. Der kan klemmes 8 personer ind i den største lejlighed på 63 kvm. Der er cirka 250 meter fra lejligheden til den centrale CityXpress-gondol. Her bor du centralt og billigt, men ikke luksuriøst.

Læs mere om Seilergasse-lejlighederne på Hotels.com.

Lejlighedshotel Alpenparks Central

Brucker Bundesstrasse 12
5700 Zell am See

Zell am See Lejlighed Alpenparks Central

De moderne og komfortable Alpenparks-lejligheder ligger på hovedgaden i Zell am See. De mindste studiolejligheder har plads til 2 personer. De største lejligheder i AlpenParks-lejlighedshotellet har plads til 10 overnattende skiløbere. Fra hotellet er der cirka 250 meter til Ebenbergbahns dalstation. Der er ligeledes 250 meter fra pisten ned til hotellet, når du skal retur igen. Dette lejlighedshotel er noget af det bedste, som Zell am See kan tilbyde, hvis du gerne vil bo i lejlighed med eget køkken. Det er muligt at tilkøbe morgenbuffet eller halvpension i lejlighedshotellets egen restaurant. Disse lejligheder er velegnet til kør-selv skiferie, da der er gratis parkering til én bil pr. lejlighed.

Læs mere om Alpenparks Central på Nortlander.dk eller Hotels.com.

Steiner Appartements

Schmittenstrasse 12 A
5700 Zell am See

Zell am See Lejlighed Steiner Appartements

Steiner-lejlighederne har en perfekt placering, tæt på centrum og med CityXpress-gondolen som nabo. Fra skikælderen er der kun cirka 50 meter til liften. Lejlighederne er store og funktionelle, og har fra 2 til 6 sovepladser. Som gæst her kan du lave mad i eget køkken eller spise på en af de mange caféer og restauranter, som ligger omkring lejligheden. Et godt valg til dig, der gerne vil bo komfortabelt og yderst centralt under skiferien i Zell am See.

Læs mere om Steiner Appartements på Booking.com.

Top 3 / Fisken (Almliesl ZELL-295)

Schmittenstrasse 23
5700 Zell am See

Zell am See Lejlighed Top 3 Fisken

“Fisken”-lejligheden ligger på Schmittenstrasse 23, cirka 150 meter fra CityXpress-gondolens dalstation. Lejligheden ligger på 1. sal og har altan (uden sol, da bjerget skygger). Lejligheden har to soveværelser med 2 x 2 enkeltsenge og en god sovesofa i den store stue. Der er ligeledes fuldt udstyret køkken med opvaskemaskine, varmluftsovn, køle-/fryseskab og kaffemaskine. Lejligheden er ikke velegnet til festglade unge mennesker, da der bor lokale østrigske familier i de øvrige tre lejligheder i bygningen. Der er et stort skirum i kælderen, og gratis parkering til én bil lige uden for bygningen. Lejligheden er privatejet og udlejes via Booking.com. Denne Zell am See-lejlighed er billig, men væsentlig bedre end prisen indikerer.

Læs mere om lejligheden på Booking.com.

Lejligheder Neue Post

Schlossplatz 2
5700 Zell am See

Zell am See Lejlighed Neue Post

På Hotel Neue Post kan du frit vælge mellem indkvartering i hotelværelser eller lejligheder. Lejlighederne er på 55 kvm og har eget køkken og plads til 4 (evt. 5) personer. Disse lejligheder ligger ved hovedgaden i Zell am See. Som gæst på Hotel Neue Post har du fuld adgang til hotellets mange faciliteter, eksempelvis det store pool- og spaområde. Kvart- eller halvpension kan tilkøbes. Fra lejlighederne er der cirka 250 meter op til CityXpress-gondolen og den nærmeste piste. Dit skiudstyr kan du få opbevaret i skiudlejningen under gondolen mod betaling af 2 EUR pr. dag.

Læs mere om Neue Post på Nortlander.dk.

Menu