Når far, mor og børn skal på skiferie, løber udgifterne hurtigt løbsk.
Heldigvis tilbyder mange skirejsebureauer børnerabatter på skirejser til skiglade danske børnefamilier.
Her på siden kan du se, hvor du kan finde skiferie med børnerabat, og andre gode tilbud på skirejser for familier med børn.
Læs også: Gode skisportssteder til børn
Skirejser med børnerabat – Østrig
Her er otte forslag til familieskiferie i Østrig med børnerabat.
Alle destinationer er børnevenlige, og uanset om du og din familie vælger flytransport eller kørsel i egen bil, er transporttiden overkommelig.
Skiferie med børnerabat – Wagrain
Hos skirejsebureauet Danski er der attraktive børnerabatter at hente på Klubhotel Widmoos (ski-in/ski-out til pisten i Wagrain). Hotellet tilbyder Danskis SnowyClub-koncept, hvor dine børn bl.a. er garanteret dansk skiskole.
Også Højmark Rejser tilbyder rabat til børnefamilier, der gerne vil på skiferie i Wagrain. Børn til og med 6 år bor gratis på det moderne og meget børnevenlige Grafenberg Resort i ugerne 2 og 12.
Hos OnlineSki.dk kan en familie med to børn (på f.eks. 5 år og 10 år) og to voksne rejse til Wagrain og bo i Haus Diana til priser fra cirka 12.500 kroner (inklusiv 6-dages liftkort til alle fire).
I Wagrain er det for øvrigt muligt for familier med babyer og små børn at få en barnevogn eller klapvogn med i gondolliften og op på bjerget.
Skiferie med børnerabat – Maria Alm
Maria Alm er et populært østrigsk skiområde, som især tiltrækker børnefamilier og nybegyndere. Hos Onlineski.dk kan børn til og med 12 år rejse på skiferie for blot 300 kroner, når de bor på Gasthof Unterberg og deler værelse med resten af familien. Rabatprisen på de 300 danske kroner dækker både overnatning, halvpension samt liftkort og skileje i 6 dage.
Skiferie med børnerabat – Saalbach
Saalbach-Hinterglemm er et populært skiområde blandt skiløbere i alle aldre. På Højmark Rejsers eget Hotel Herzblut i Saalbach får børn og unge til og med 18 år rabat på ophold og halvpension.
Skiferie med børnerabat – Lofer
Lofer er et mindre og meget børnevenligt østrigsk skiområde, som ligger tæt på grænsen til Tyskland og derfor er velegnet til kør-selv skiferie for børnefamilier.
OnlineSki.dk tilbyder store rabatter på skirejser med børn på eksempelvis Hotel Hubertus, hvor en familie på fire kan holde en uges skiferie for under 15.000,- inkl. liftkort og skileje (priseksemplet er baseret på to voksne, et barn på 10 år og et barn på 5 år, som kør-selv skiferie i uge 2). Der er også børnerabatter i skolernes vinterferie i uge 7 og 8.
Skiferie med børnerabat – Schladming
På det lækre Hotel Planai i Schladming er der også attraktive rabatter til børn og unge. Dette hotel er især attraktivt for forældre med teenagebørn, da børn helt op til 18 år får rabat på ophold på hotellet. Schladming og Hotel Planai er dog bedst til børn, der allerede har lært at stå på ski, da der ikke er begynderbakker lige ved hotellet.
Skirejser med børnerabat – Norge
Trysil, Hemsedal og Skeikampen er blot tre af mange børnevenlige norske skisportssteder, som tilbyder børnerabatter for at lokke skiglade danske familier til. Her er en håndfuld forslag til skiferie i Norge med børnerabat.
PS. Hvis I ønsker at sejle med DFDS Seaways fra København eller Frederikshavn til Oslo, så book færgebilletten inden 1. november og få bilen gratis med.
Skiferie med børnerabat – Trysil
Der er ikke uden grund, at Trysil er favoritdestinationen, når danske børnefamilier skal på skiferie. Udover et stort og yderst børnevenligt skiområde, tilbyder Trysil også attraktive rabatter til børn og forældre, der gerne vil stå på ski i Trysil.
I ugerne 3, 4, 5, 13, 14 og 15 tilbyder SkiStar gratis liftkort, skileje og skiskole til børn til og med 6 år.
I hotelværelserne på Radisson Blu Resort koster en ekstra opredning og halvpension til børn mellem 3 og 12 år kun cirka 300 kroner pr. nat.
Se priseksempler på familieskiferie i Trysil.
Skiferie med børnerabat – Hemsedal
Også i Hemsedal tilbyder SkiStar gratis liftkort, leje af ski og skiundervisning til børn, der endnu ikke er fyldt 7 år. Tilbuddet gælder kun i “Valles vinteruger” (uge 3, 4, 5, 13, 14 og 15). Liftkort er til gengæld gratis i hele vintersæsonen for børn til og med 6 år.
Tilbuddet kan evt. kombineres med Hemsedals “Bestil tidligt”-rabat til forældre og større børn. Du får 10% rabat på liftkort og 20% rabat på skileje ved bestilling senest 15. november.
Se priseksempler på familieskiferie i Hemsedal.
Skiferie med børnerabat – Skeikampen
Skeikampen er både børnevenligt og billigt, også før børnerabat.
Opredning i forældrenes værelser på Thon Hotel Skeikampen koster cirka 250 kroner for børn op til 12 år, og cirka 500 kroner for børn til og med 18 år.
Se priseksempler på familieskiferie i Skeikampen.
I Norsk Rejsebureaus prisliste kan du se flere eksempler på børnerabatter i Skeikampen og på andre norske skisportssteder.
Skirejser med børnerabat – Sverige
Kort transporttid og en lav kronekurs gør skiferie i Sverige til et billigt valg for danske børnefamilier, der gerne vil spare penge på skiferiebudgettet. Med børnerabat bliver familiens skiferie i Sverige endnu billigere. Nedenfor kan du læse, hvor der er rabatter at hente.
Skiferie med børnerabat – Sälen
Den svenske valutakurs og de i forvejen billige liftkort til børn gør skiferie i børnevenlige Sälen til et godt tilbud for sparsommelige børnefamilier på jagt efter billig skiferie.
Også i Sälen er der særlige pakketilbud og rabatter til børnefamilier i Valles Vinteruger.
Se priseksempler på familieskiferie i Sälen.
Skiferie med børnerabat – Branäs
Børn til og med 7 år står gratis på ski i det begyndervenlige svenske skiområde Branäs.
Se priseksempler på familieskiferie i Branäs.
Skiferie med børnerabat – Isaberg
I alle uger, bortset fra uge 6, 7 og 8, tilbyder Isaberg gratis 1-dags liftkort og skileje til familiens yngste medlem, uanset om barnet er 2 eller 15 år gammelt.
I Isaberg får desuden du op til 50% rabat på liftkort og skileje (for hele familien), hvis du booker ophold fra søndag til torsdag i ugerne 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11 og 12.
Se priseksempler på familieskiferie i Isaberg.
Læs også: Anbefalinger af indkvartering i Isaberg
Fem gode sparetips til familiens skiferie
- Lån skitøj og skiudstyr fra venners, naboers eller kollegaers børn. Du kan nemt skære flere tusinde kroner af familiens skiferiebudget ved at låne dig frem. Alternativt kan du ofte købe billigt skitøj og skiudstyr på Den Blå Avis eller i grupper på Facebook.
- Hvis familien skal på kør-selv skiferie til Norge eller Sverige, kan der spares penge ved at booke færgetransport og indkvartering som en samlet pakkerejse hos f.eks. Norsk Rejsebureau. Som en lille ekstra bonus er du samtidig dækket af Rejsegarantifonden, når familiens vinterferie bookes som en pakkerejse.
- Der er ofte mange penge at spare, hvis du nøjes med fem overnatninger fra søndag til fredag. Nætterne mellem fredag og lørdag samt mellem lørdag og søndag er ofte markant dyrere end overnatninger på hverdage. Det samme gælder i øvrigt færgetransport, hvor især DFDS tilbyder mærkbar rabat, hvis I vælger at sejle søndag, mandag, tirsdag eller onsdag.
- Book skileje hjemmefra. Uanset om du skal på skiferie nordpå eller i Alperne, kan både børn og voksne spare penge ved at bestille og betale leje af skiudstyr hjemmefra. På SkiStar-rejsemål kan du normalt spare 20% på skileje i eksempelvis Trysil, Hemsedal og Sälen ved at booke og betale skileje senest 15. november. På destinationer i Østrig, Frankrig og Italien tilbyder mange danske skirejsebureauer, at du kan leje ski og skistøvler med rabat, hvis du tilkøber skileje på forhånd.
- Book en lejlighed, der er udstyret med en stor fryser. Tilbered aftensmaden hjemme i Danmark, og transportér den til dit skirejsemål i en køleboks i bilens bagagerum eller tagboks. Med en køleboks med mad, sparer du nemt et par tusinde kroner på madbudgettet til familiens skiferie.