Hoteller i St. Anton am Arlberg

Forside » Østrig » St. Anton » Hoteller

Om St. Anton | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

Standarden på hoteller i St. Anton er høj. Desværre er prisen også høj, især hvis du ønsker et hotel i centrum af St. Anton. Her er otte anbefalinger af gode hoteller i St. Anton. Vi selv taget billeder af de fleste hoteller og tjekket afstande til lifter og pister (ofte er hotellets eller skirejsebureauets egne opmålinger en smule “optimistiske”).

hotel gabl

Nassereinergasse 6
6580 St. Anton am Arlberg

Hotel Gabl

Hotel Gabl i St. Anton har en fantastisk beliggenhed, da det ligger lige ved siden af den centrale Nassereiner-lifte, der giver adgang til hele skiområdet. Her kan man nemt være de første personer på pisten om morgenen, og på vejen hjem om eftermiddagen kan man stå på ski næsten hele vejen hen til hotellets skikælder – der mangler kun få meter.

Hotellet tilbyder komfortable værelser i flere kategorier. Der er dobbeltværelser til 2-4 personer samt Superior-værelser til 1-5 personer i en højere standard. Alle værelserne er godt indrettede, i rigtig fin stand og har de nødvendige faciliteter til nogle hyggelige aftener efter en god skidag. Hotel Gabl har ligeledes en restaurant og en wellness-afdeling, hvor man kan nyde et godt måltid eller få afslappende massage.

Der er omkring 10 minutters gang og 3 minutter med skibussen, hvis man ønsker at tage hen til St. Antons gågade.

Læs mere om Hotel Gabl hos Booking.com.

chalet murr

Dorfstrasse 112
6580 St Anton am Arlberg

Chalet Murr er et særdeles attraktiv hotel / indkvarteringssted i St. Anton, hvor man får alt det bedste, som byen har at tilbyde. Hotellet ligger tæt på hovedgaden, så du nemt kan komme til byens restauranter, butikker og afterskibarer – men samtidigt ligger det i et fredeligt kvarter, hvor du kan nyde ro om aftenen.

Værelserne er af rigtig fin indretning og har en pæn standard. Der findes 2, 3 og 4-personers værelser, og der serveres fin morgenmad på hotellet hver dag. Chalet Murr er et fint valg for både par, vennegrupper samt mindre familier.

Læs mere om Chalet Murr hos SKILINK.

Anthony’s Life & Style Hotel

Dorfstrasse 3
6580 St. Anton am Arlberg

Anthony’s er et af St. Antons bedste hoteller. Det centralt placerede hotel ligger optimalt i forhold til både byliv og skiløb. Hotellet ligger midt på hovedgaden, tæt på både restauranter, barer og butikker. Der er kun 100 meter op til den store Galzigbahn-gondol. På Anthony’s hotel bor du godt og komfortabelt i moderne værelser eller suiter. Hotellet er velegnet til både familier, par eller større grupper, der gerne betaler ekstra for at bo godt under skiferien i St. Anton. Morgenmad er inklusiv i prisen. Hotellets egen bar er et populært samlingspunkt for den ældre halvdel af St. Antons festglade gæster.

Læs mere om Anthony’s Life & Style Hotel på Hotels.com eller Booking.com.

Arlen Lodge

Nassereinerstrasse 49
6580 St. Anton am Arlberg

Det hyggelige og lækkert indrettede Arlen Lodge ligger i Nasserein-kvarteret i den nordøstlige del af St. Anton by. Arlen Lodge tilbyder både dobbeltværelser, familieværelser og suiter til priser, der ligger en del under, hvad du skal betale for indkvartering nede i centrum af St. Anton. Annalisa og hendes medarbejdere serverer både morgenmad og aftensmad for dig, hvis du ønsker det. Theo’s Taverne i kælderen under Arlen Lodge er også et populært (og roligt) afterskisted, hvor du i afslappede omgivelser kan drikke en øl eller en drink. Der kan bookes “skæve” perioder (f.eks. fra torsdag til søndag) uden at det koster ekstra. Stedet er derfor også ideelt til dig, der overvejer en forlænget weekend på ski i St. Anton. Der kan parkeres gratis bag Arlen Lodge.

Læs mere om Arlen Lodge på Hotels.com eller Booking.com.

Hotel Nassereinerhof

Nassereinerstrasse 1
6580 St. Anton am Arlberg

Det 3-stjernede Hotel Nassereinerhof ligger cirka 150 meter fra Nassereinbahn-gondolen og en lille kilometer fra centrum af St. Anton. Der ligger wellness-faciliteter og en hyggelig afterskibar i hotellets kælderetage. Du kan booke enkeltværelser, dobbeltværelser eller familieværelser (op til 4 personer) på Hotel Nassereinerhof, som er et godt kompromis til dig, der gerne vil bo komfortabelt og ikke alt for dyrt, mens du holder skiferie i St. Anton.

Læs mere om Hotel Nassereinerhof på Hotels.com.

Hotel Post

Walter-Schuler-Weg 2
6580 St. Anton am Arlberg

Det familieejede og 4-stjernede Hotel Post er et af St. Antons bedste og bedst placerede hoteller. Det klassiske og luksuriøst indrettede hotel er en optimal base for dig, der gerne vil nyde både skiløb og byliv i St. Anton. Her bor du og dine skirejsefæller under 100 meter fra flere lifter og pister. Samtidig har I nem adgang til de mange restauranter, barer og butikker på den delvist bilfri hovedgade. Hotel Post er bedst til par eller mindre grupper, der gerne betaler ekstra for en hoteloplevelse over middel.

Læs mere om Hotel Post på Slopetrotter.dk eller Hotels.com.

Pepis Skihotel

Dorfstrasse 2
6580 St. Anton am Arlberg

Pepis Skihotel er et moderne hotel, hvor både design og komfort er sat i højsædet. Hotellet ligger centralt placeret, tæt ved de to rundkørsler for enden af hovedgaden. Der er kort afstand til butikker og restauranter og cirka 150 meter op til Galzigbahns dalstation. Der er gratis parkering for hotellets egne gæster. Morgenmad kan tilkøbes.

Læs mere om Pepis Skihotel på Hotels.com og Booking.com.

Schlosshotel Bergschlössl

Kandaharweg 13
6580 St. Anton am Arlberg

Det klassiske og meget stemningsfulde Schlosshotel Bergschlössel har både Galzigbahn og Gampenbahn som naboer. Hvis du vælger overnatning på dette centralt placerede hotel midt i centrum af St. Anton, har du skiløb og natteliv lige uden for døren. Både morgenmadsbuffeten, det lille motionscenter og parkeringen er gratis for hotellets gæster. Schlosshotel Bergschlössel er ikke velegnet til familier med små børn, da hotellet er lidt “for fint” og mangler faciliteter til mindre børn.

Læs mere om Schlosshotel Bergschlössl på Hotels.com eller Booking.com.

Sporthotel St. Anton

Dorfstrasse 48
6580 St. Anton am Arlberg

Sporthotel St. Anton ligger langs hovedgaden i centrum af byen. Sporthotellet er et af St. Antons største og bedste hoteller. Uanset om du vælger enkelt-, dobbelt- eller familieværelser, har du gratis adgang til hotellets mange faciliteter. Når dagens skiløb er forbi, kan du eksempelvis slappe af i hotellets lækre spabad eller indendørs pool. Som gæst på dette hotel får du serveret en lækker morgenbuffet hver morgen. Fra Sporthotel St. Anton er der cirka 200 meters op til de nærmeste pister og lifter.

Læs mere om Sporthotel St. Anton på Danski.dk, Nortlander.dk eller Hotels.com.

Menu