Kleinarl Pistekort

Forside » Østrig » Kleinarl » Pistekort

Om Kleinarl | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Kør selv info | Billeder | Vejr og webcams

På trods af sine “kun” 27 kilometer pister er skiområdet Kleinarl-Flachauwinkl populært blandt både lokale østrigere og gæster fra andre lande.

Der er kortere liftkøer og færre mennesker på pisterne end på større og mere kendte østrigske skiområder.

Nedenfor kan du se et opdateret pistekort for skiområdet mellem Kleinarl og Flachauwinkl.

Pistekort Kleinarl Flachauwinkl

Kleinarl Flachauwinkl pistekort (Klik på billedet for at se pistekortet i fuld størrelse)

Pisterne på østsiden af bjerget fra Mooskopf (1.980 m.o.h.) og ned til Flachauwinkl (1.000 m.o.h.) er fladere og lettere end de vestvendte pister ned mod Kleinarl.

Pisterne på begge side af bjerget er dog brede, velpræparerede og inviterer til frisk kørsel.

Du kan komme rundt i hele skiområdet med de seks “hi-speed” stolelifter,  og dermed undgå områdets fire træklifter, hvis du helst er fri for dem.

Pisterne ligger, efter østrigske forhold, højt.

Højdeprofil Kleinarl Flachauwinkl

Højdeprofil for en dags skiløb i Kleinarl/Flachauwinkl.

De fleste af områdets pister dog vender mod sydøst, syd eller sydvest. Når solen skinner, ligger pisterne ofte badet i sol. Det er godt for kuløren i ansigtet, men ikke godt for sneens kvalitet.

Det meste af området er velforsynet med snekanoner, men vi tillader os at være lidt usikre på sneforholdene før nytår og hen mod påske.

En af Europas bedste og største snowparks

Kleinarl Absolutepark

Kleinarl-Flachauwinkls helt store trækplaster er snowparken “Absolut Park”, som har et af Europas største og mest imponerede setups af kickers, rails og halfpipes.

Der er linjer og udfordringer til både nye skiløbere og erfarne parkrotter.

Snowparken serviceres af en hurtig 6-personers stolelift. Det giver optimale muligheder for at nå mange “runs” i løbet af kort tid.

Læs mere om Kleinarl/Flachauwinkls store snowpark på AbsolutPark.com.

Børnebakker i Kleinarl

Kleinarl børnebakker

Helt nede ved hotellerne og lejlighederne i Kleinarl ligger der en kort og en lang tæppelift, som er yderst velegnet til børn og nybegyndere.

De blå pister helt nede ved Kleinarl by er dog kun sjove for absolut begyndere, der er på skiferie for første gang.

Der er også er mindre område for børn og nybegyndere i Flachauwinkl (se billedet ovenfor).

Menu