Lejligheder Canazei

Forside » Italien » Canazei » Lejligheder

Om Canazei | Pistekort | Lejligheder | Hoteller | Vejr og webcams

Canazei by er domineret af hoteller og pensionater, men der findes også flere gode lejligheder i Canazei, der egner sig godt til familier eller mindre grupper. Her er vores bud på tre centralt beliggende Canazei lejligheder, der alle har god placering i eller tæt ved centrum.

Al Sole Hotel Resort & Clubresidence

Via Col da Ronc
38032 Canazei (TN)

Canazei Lejlighed Al Sole

Hotel og lejlighedskomplekset “Al Sole” på Via Col da Ronc byder på nogle af de nyeste og bedste lejligheder i Canazei. Disse lækre Canazei lejligheder ligger ved bunden af den røde skovpiste, der er din eneste mulighed for at komme retur til Canazei oppe fra skiterrænet. Den gratis skibus kører fra Al Sole og ned til den centrale Pecol-lift. Lejlighederne har plads til mellem 2 og 4 personer. Alle lejligheder har balkon eller altan med god udsigt over Canazei by og bjergene på den modsatte side af dalen. I lejlighedskomplekset er der fri adgang til wellnessområdet, som bl.a. har swimmingpool med separat børnebassin. Hvis dagens skiløb ikke er krævende nok, er der mulighed for ekstra motion i Al Soles (lille) fitnesscenter. Bygningens restaurant serverer hver dag en lækker morgenbuffet. Vi anbefaler disse Canazei lejligheder til familier eller mindre grupper, der er villig til at betale lidt ekstra for komfortabel indkvartering og en central placering.

Læs mere om Al Sole på Hotels.com og Booking.com.

Casa Dolavilla

Via di Dolavila
38032 Canazei (TN)

Canazei Lejlighed Casa Dolavilla

Casa Dolavilla er et mindre lejlighedskompleks, som ligger omtrent midt i Canazei. Casa Dolavilla består af fire lejligheder (én 4-personers og tre 6-personers lejligheder). Lejlighederne er moderne og funktionelt indrettede, men der er ikke tale om luksuslejligheder. Alle lejligheder har eget køkken. Lejlighedskompleksets faciliteter er begrænsede og består blot af en skikælder, hvor ski og skistøvler kan opbevares henover natten. Der er et fint udvalg af restauranter, barer og indkøbsmuligheder nær disse lejligheder. Vores udsendte reporter har selv boet i Casa Dolavilla og giver hermed en anbefaling videre. Denne lejlighed i Canazei er et perfekt valg til jer, der gerne vil bo godt og centralt uden at sprænge skiferiebudgettet.

Læs mere om Casa Dolavilla på Booking.com.

Dolores/Olga

Via Pareda, 55
38032 Canazei (TN)

Canazei Lejlighed Olga Dolores

De to privatejede Canazei-lejligheder Dolores og Olga har hver plads til 5 personer (to dobbeltværelser og én opredning i stuen). Lejlighederne er renoveret i sommeren 2015. Der er tale om pæne og rene lejligheder, men forvent ikke luksus. Disse lejligheder i Canazei ligger få skridt fra den centrale Pecol-lift, men knap 500 meter fra den eneste piste, som fører ned til byen. Det kan derfor være nødvendigt enten at tage liften ned eller køre en tur med den gratis skibus, når dagens skiløb er overstået. Der er gode italienske restauranter og indkøbsmuligheder i nærområdet. Skirejser til Canazei med overnatning i lejlighederne Dolores eller Olga kan i år bookes via Danski.

Læs mere om Dolores/Olga-lejlighederne på danski.dk.

Residence Contrin

Strèda de Pareda, 101
38032 Canazei (TN)

Canazei Lejlighed Residence Contrin

Lejlighederne “Residence Contrin” ligger nær den store rundkørsel i den østlige ende af Canazei. Hvis I vælger denne Canazei lejlighed, kan I glæde jer over kort afstand til den centrale Pecol-skilift. Til gengæld ligger Contrin-lejlighederne et stykke fra den eneste piste, som fører ned til Canazei by. Hvis I bor her, bør I derfor tage enten skibussen eller Pecol-liften hjem. Lejlighederne er moderne indrettede og mange har en smuk panoramaudsigt over Val di Fassas bjerge. Den mindste lejlighed er på 30 kvm. og har plads til max. 3 personer. Den største lejlighed har 5 sovepladser fordelt på i alt 45 kvm.. Hvis I kører til Canazei i egen bil, er der mulighed for at parkere gratis lige uden for bygningen. Contrin får vores anbefalinger som en god og billig lejlighed, der kan danne udgangspunkt for en uges fornøjeligt skiløb på områdets mange gode pister.

Læs mere om Residence Contrin på Hotels.com.

Villa Maria

Strèda Dolomites, 205
38032 Canazei (TN)

Canazei Lejlighed Villa Maria

Trofaste gæster i Canazei kender måske disse lejligheder under det tidligere navn “Micheluzzi”, men bygningen er nu omdøbt til “Villa Maria”. De i alt 5 lejligheder varierer i størrelse og har plads til mellem 4 og 8 personer. Lejlighederne ligger midt i Canazei, tæt på flere gode restauranter, et supermarked, en bager og flere specialbutikker. Der er tale om rummelige og moderne lejligheder, som er oplagte til jer, der sætter pris på central beliggenhed midt i Canazei centrum. Der er cirka 200 meter fra skovpisten og ned til disse lejligheder, men det går ned ad bakke, så gåturen er til at overskue. Om morgenen kører den gratis skibus i pendulfart fra lejlighederne og ned til den centrale liftstation.

Læs mere om Villa Maria på Booking.com.

Menu