Grupperejse Ski

Forside » Grupperejse Ski

Grupperejse Ski

Skiferie og skiløb er det perfekte omdrejningspunkt for en uges aktiv ferie i selskab med familie, venner og kollegaer.

Her får du en række gode råd omkring grupperejser på ski.

Læs også om: Firma skitur

Start planlægningen af din gruppeskirejse tidligt

Hvis du og din gruppe af skigæster frit ønsker at kunne vælge mellem skisportsteder, transportformer og afrejsetidspunkter, så skal du sidde klar ved postkassen eller indbakken, når de danske arrangørerer af gruppeskirejser udsender katalogets til næste vinters skirejser.

Hvis du arrangerer skiferie på vegne af 10, 20 eller endnu flere skihungrende danskere, så indsnævrer det automatisk udvalget af relevant indkvartering – for det er netop indkvarteringen, som er den største flaskehals, når du skal finde en god gruppeskirejse til dig og dine rejsefæller.

På en række rejsemål har danske skirejsebureauer typisk kun adgang til 2-3 lejligheder/hotelværelser i samme kompleks og det rækker sjældent, hvis I skal mange af sted.

Gode skisportssteder til grupper

På baggrund af egne erfaringer og feedback fra Skiferietips’ læsere, så har vi samlet en række forslag til oplagte skisportssteder og indkvarteringsmuligheder til din næste gruppeskiferie.

Østrig

Frankrig

Italien

Gruppeskirejse med fly eller gruppeskirejse med bus?

Når der er styr på indkvarteringen, så er næste punkt på grupperejsearrangørens to-do liste valget mellem fly eller bus som transportform.

Hvis I er 40-50 mennesker, som skal rejse sammen, så er fælles bustransport en oplagt løsning.

Bussen kan samle jer op på et sted efter eget valg (f.eks. uddannelsessted eller arbejdsplads), så I slipper for at bøvle med at finde parkering nær Hovedbanegården (eller de andre typiske opsamlingssteder for skirejser med bus).

Hvis dine rejsegæster er lidt mere mageligt anlagt og ikke har lommesmerter, så er en gruppeskirejse med fly dog en mere komfortabel løsning.

Den giver ikke nødvendigvis flere dage på ski (ofte så giver en uges skirejse med fly højest 7 dage på pisten, mens busrejser typisk giver dig mulighed for 8 skidage), men du slipper for 18-22 timers bumlen ad tyske motorveje.

Rejs IKKE i uge 7

Hvert år i uge 7 er de gode skisportssteder til grupper fuldt booket op af danske gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. Hvis du og din gruppe af skifæller har mulighed for lægge skituren for jeres gruppe på et andet tidspunkt, så er det klart at foretrække.

Det giver alt andet lige flere valgmuligheder og ofte væsentlig lavere priser.

Desuden er det en klar fordel for især nybegyndere i jeres gruppe, at der er bedre plads på pisterne og færre deltagere på skiskoleholdene, hvis I ikke booker rejse i skisæsonens allertravleste uge.

Skirejser for grupper af unge

Hvis du skal arrangere skitur for en større gruppe af unge mennesker, kan du dog være nødt til at rejse i uge 7, da mange uddannelsesinstitutioner har valgt at lægge vinterferien her.

Læs mere om skirejser for unge

Få grupperabat på skiferie

Når du arrangerer en skiferie for mange mennesker på en gang, så er der en række skirejsebureauer, der giver grupperabat.

Enten gives rabatten i form af en “Rejs 12, betal for 11” rabat (eller måske en “Rejs 20, betal for 19” rabat) eller også tilbydes diverse ekstra fordele til hele gruppen. Eksempelvis gratis transport af ski (hvis I flyver) eller gratis deltagelse på diverse arrangementer i løbet af ugen.

Hvis I rejser mere end 10 mennesker sammen, så bør I sikre jer en eller anden for grupperabat på skiferie.

Du skal dog være forberedt på, at skirejseselskabet ofte vil overlade en del af det praktiske arbejde med at koordinere tilmeldinger og indbetalinger af depositum og restbeløb til dig.

Nogle af de større skirejsebureauer stiller dog online værktøjer til rådighed for dig, som bl.a. betyder at hver enkelt grupperejsedeltager selv kan betale sin del af rejsen online via grupperejseselskabets hjemmeside.

Dermed slipper du for en masse praktisk arbejde med at registrere og rykke for indbetalinger.

Arrangører af skiferie for grupper

Hvis du vil undgå at lægge ører til hånlige kommentarer fra dine medrejsende skigæster, så kan du med fordel vælge et skirejsebureau, som har erfaring med at arrangere skirejser for grupper.

Blandt de mest erfarne danske arrangører af grupperejser (ski/skiferie) findes bl.a.:

  • Danski (bredt udvalg af skirejser for grupper til Italien, Frankrig og Østrig)
Menu