Ulricehamn Pistekort

Forside » Sverige » Ulricehamn » Ulricehamn Pistekort

Om Ulricehamn | Pistekort| Vejr og webcams

Find indkvartering: Hotels.com

Pistekort Ulricehamn

På pistekortet nedenfor kan du se alle Ulricehamns 8 pister og 8 lifter.

Pistekort Ulrichehamm

Ulricehamn pistekort (Klik på billedet for at se pistekortet i fuld størrelse)

Et lille og hyggeligt skiområde velegnet til nybegyndere

Der er i alt 6 kilometer præparerede pister i Ulricehamn.

Ulricehamns placering i det sydlige Sverige og den lette tilgængelighed fra Danmark betyder også, at man går lidt på kompromis med højdemeterne.

Skiområdet ligger i 200-380 meters højde over havet, og der findes otte pister at boltre sig på. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde udemærket skiløb i området, som er særligt velegnet til børn og begyndere. Sværhedsgraden på pisterne er fordelt på fire grønne, to blå og to røde.

Beskyttet begynder- og børneområde

På pistekortet fra Ulricehamns kan man helt til venstre se fire grønne pister. Her kan man trygt lade begynderen og børnene tage deres første sving på ski.

Området kan tilgås fra de resterende pister i området, men er også omgivet af træer og dermed beskyttet fra, at der kommer skiløbere i høj fart oppe fra og forstyrrer. I forbindelse med denne del af området ligger der også et børneområde ved den grønne piste med nr. 1.

I midten af Ulricehamns pistekort ligger to træklifter markeret med ’C’, hvilket er de længste lifter i området. Disse fører til toppen i 380 meters højde, hvorfra man kan tilgå hele Ulricehamns skiområde.

Herfra kan man køre områdets længste ture fra top til bund af de to blå pister med numrene 5 og 7. Ved siden af piste 7 finder man også den røde piste 6. Denne rummer en lille snowpark, hvor man kan prøve kræfter med hop og andre udfordringer på ski. Snowparken har sin egen træklift markeret med ’E’ på pistekortet.  

Nyd frokosten i naturen

Helt til højre på pistekortet findes den lange røde 8’er piste, hvor man via lift ’D’ kan nyde en lang og mere udfordrende tur helt til bunden. Både på toppen og i midten af skiområdet, ved bunden af ’E’-liften og to steder omkring de grønne pister findes der bålpladser, hvor det er oplagt at medbringe mad og nyde sin egen frokost. Ved bunden af ’C’-liften findes også en restaurant. 

Find indkvartering: Hotels.com

Menu