Om Åre | Pistekort | Vejr og webcams
Find rejser til Åre hos: Skiferie.dk | Alltime Travel
Pistekort fra Åre
På de 3 pistekort fra Åre kan du se alle pister og lifter i de forskellige områder: Åre, Björnen og Duved.
Pistekort fra Björnen
Pistekort fra Duved
Der er i alt mere end 90 kilometer præparerede pister i Åre.
På en skiferie til Åre har man mulighed for at stå på ski i hele tre skiområder, hvorfor der også er tre pistekort tilhørende Åre. Skiløbet er fordelt på de tre områder Åre by, Duved/Tegefjäll og Åre Björnen.
Åre by og Åre Björnen er sammenhængende med to stolelifte, hvorimod Duved/Tegefjäll ligger tæt på, og nemt nås med en kort tur med skibus fra det centrale Åre.
På ski i Åre by
Fra Åre by tårner fjeldet Åreskutan sig op i 1.420 meters højde, og nærmest uanset hvor man bor i byen vil der være mulighed for at køre på ski hjem til hytten eller hotellet. Man kan groft sagt dele denne del af skiområdet om i tre. ‘
Til venstre findes området omkring Rödkullen, hvor der er gode grønne og blå pister til begynderne, og et effektivt system af træklifter, så man kan få nogle ture i benene.
I midten findes områdets længste nedfarter, hvor man blandt andet kan tage kabineliften helt til toppen og give sig i kast med et væld af røde og sorte pister. Få lidt syre i benene ved eksempelvis at tage en god lang tur på den røde piste 60 og videre af 57 hele vejen fra toppen til bunden.
Til højre på pistekortet for Åre by ses Sadeln, hvorfra man kan køre ned mod Åre Björnen.
Børneparadis i Åre, Björnen
Denne del af området er et rent skiparadis for familiens mindste. De små på ski kan foruden lange blå og grønne pister besøge Valles Torv, hvor snemanden Valle flere gange om ugen underholder.
Man kan også kigge forbi Björnlandet, hvor børnene kan stå på ski med bjørnefamilien og besøge sjove poster langs pisterne. Björnlandet ligger ved Järvenliften med nr. B44.
Rolig atmosfære i Duved/Tegefjäll
Denne del af området er for de lidt mere erfarne skiløbere, som samtidig gerne vil tage turen i eget tempo og nyde naturen. Her findes lange velpræparerede pister og smukt skiløb under trægrænsen.
Denne del af området er særdeles velegnet på dage med vind eller dårligt sigte, da pisterne mellem træerne ligger beskyttet og sørger for godt skiløb selv på de mindre gode vejrdage.
Denne del af skiområdet kan nås med en tur i skibus fra det centrale Åre.
Find rejser til Åre hos: Skiferie.dk | Alltime Travel









