Sådan styrer du din højdeskræk under skiferien

Læs psykologens gode råd til skiløbere med højdeskræk

Måske oplever et sug i maven, når du kigger ned fra kabineliften og finder ud af, hvor langt ned, du risikerer at falde, hvis kablet knækker.

Eller når du bevæger sig hen til ‘kanten’ på en bjergside, hvor kun et enkelt skridt eller fald til siden betyder den visse død.

Mange oplever disse adrenalinsus som en naturlig del af det at være i bjergene – og måske er det med til at gøre skiferien lidt ekstra spændende og actionpræget.

For en mindre gruppe er frygten for højder dog mere alvorlig og til tider invaliderende.

Hvis du lider af højdeskræk, får du mere ubehagelige symptomer i kroppen – såsom svimmelhed, kvalme, hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, rysten eller snurrende fornemmelser.

Og måske føler du dig ligefrem nødt til at undgå bestemte lifter eller nedfarter pga. intens højdeskræk.

Sådan kommer du højdeskrækken til livs

Det er ikke sikkert, at du kan fjerne din angst, men her er et par tips, som måske kan hjælpe:

  • Accepter, at angsten kommer! Og husk samtidig på, at den ikke siger noget om, hvorvidt en situation er farlig eller ej.
  • Konfrontér din angst – tag små sikre skridt! Du kan prøve at udfordre dig selv i små etaper. Det vigtigste er, at du kan BLIVE i situationen, indtil angsten falder i intensitet. Når du udsætter dig for en aktivitet, der gør dig bange, er pointen nemlig, at din krop skal lære, at selve aktiviteten ikke er farlig – og det kan den ved, at du bliver i den og ser hvad der sker – i fagsprog hedder det eksponering.
  • Prøv at trække vejret roligt – dine udåndinger skal vare længere end dine indåndinger.
  • Kontroller dit blik! Kroppen er ikke skabt til at bevæge sig i det vertikale plan (op og ned). En del af vores balancesans afhænger af synet, hvor vi orienterer os efter et fladt og lige underlag. Derfor bliver langt de fleste en lille smule svimle, når de kigger langt ned. Hvis man bevæger sit blik nedad i små trin, så kan de øvrige dele af vores balancesans nå at korrigere, så vi ikke bliver svimle eller føler, at vi er ved at falde forover.
  • Få støtte fra andre til at puffe dig lidt. Prøv at se, hvad andre gør, og gør som dem. Når du har prøvet en angstprovokerende ting i selskab med andre, og det gik godt, så prøv på egen hånd.

Lidt baggrundsviden omkring angst

Angst er en helt naturlig ting for os alle. Vi SKAL kunne blive bange, fordi angsten helt automatisk får os til at sikre os – enten ved at flygte eller kæmpe.

Hvis du møder en løve, skal du ikke stoppe op og overveje, om du er i fare – du skal reagere umiddelbart og helt uden at tænke.

Alle de fornemmelser, vi mærker i kroppen, når vi bliver bange (og i mindre grad, når vi er nervøse), er et udtryk for kroppens forsvarsberedskab. Hjertet slår kraftigere, og vi trækker vejret hurtigere, for at få mere ilt ud til musklerne – det kan mærkes som rysten i benene, ‘gummiben’ og snurren i hænder og fødder, samt svimmelhed. Samtidig sparrer vi på energien til unødvendige funktioner.

Fordøjelsessystemet sættes ud af kraft, da vi naturligvis ikke skal stoppe og indtage føde, når vi er i alarmberedskab. Samtidig vil kroppen gerne skille sig af med affaldsstoffer. Dette mærkes som mundtørhed, synkebesvær, uro/rumlen i maven, og måske en trang til at skulle på toilettet. Mens kroppen arbejder på højtryk for at bringe os i sikkerhed, skal kropstemperaturen holdes stabil – derfor kan man under en episode med angst opleve svedeture og rødmen afløst af koldsved og kuldegysninger.

Hvorfor alt det postyr?

Jo, i gamle dage, da mennesket levede en mere usikker tilværelse i naturen, var angstreaktionen meget hensigtsmæssig.

Den gjorde alle kroppens ressourcer klar til kamp eller flugt.

I dag oplever de fleste af os meget sjældent situationer, der for alvor er faretruende. I stedet kan angsten så komme i nogle meget uhensigtsmæssige situationer, blot fordi, vi TROR, at vi er i fare. Og den vedligeholdes, fordi vi reagerer på den ved at bringe os i sikkerhed eller helt undgår at nærme os de ting, der gør os bange.

Højdeskræk på en skiferie er f.eks. sjældent særlig hensigtsmæssig –  lifter styrter meget sjældent ned og der er sjældent farlige uafspærrede afgrunde ved de afmærkede pister.

Der er trods alt relativt få dødsfald blandt mange millioner almindelige skiløbere, der hvert år ‘vover’ sig af sted til skisportssteder rundt omkring i Europa. Men når højdeskrækken først har fået fat, kommer den automatisk – det skal den i sagens natur.

Forhåbentlig kan disse tips hjælpe dig med at få styr på din frygt for stejle pister og “farlige” skilifter, så din skiferie bliver en både god og tryg oplevelse.

Hvis du på tidligere skiferier har været hårdt ramt af højdeskræk, så overvej at søge professionel hjælp hos en psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi.

Rigtig god skiferie!

(Besked fra redaktionen på Skiferietips.dk – Niels, som har skrevet dette indlæg kan hjælpe dig med dine fobier, hvis du bor i Midt- eller Østjylland. Læs mere her.)

Menu