Ordet “snegaranti” bruges ofte, når du og andre skiglade danskere skal lokkes på skiferie.
Det er dog de færreste skisportssteder, der tør tilbyde en officiel snegaranti.
Til gengæld findes der mindst et par håndfulde danske skirejsebureauer, der sælger skirejser med snegaranti og garanterer dig hvide pister, ny destination eller pengene tilbage.
Nedenfor kan du se vores lister med “skirejsebureauer med snegaranti” og “skiområder med snegaranti”.
Skirejsebureauer med snegaranti
Her er nogle skirejsebureauer, der tilbyder dig snegaranti, hvis du booker årets skirejse hos dem. Der er dog stor forskel på, hvad det enkelte rejsebureaus snegaranti dækker. Hvis snegarantien er vigtig for dit valg af destination og bureau, så læs de præcise vilkår, før du booker.
Skiområder med snegaranti
Snegaranti i Norge
Alle de tre største skisportsteder i Norge tilbyder snegaranti.
Trysil
Hvis du booker skiferie til Trysil via SkiStar med ankomst efter den 18. december, er du dækket af Trysils snegaranti.
SkiStar, som ejer og driver Trysil, garanterer, at der er mindst 20 kilometer pister og 620 højdemeters skiløb klar til dig.
Hvis det ikke er tilfældet, kan du vælge at udløse snegarantien og afbestille dit ophold med fuld refusion for indkvartering, liftkort, skiskole og skileje.
Hvis du også ønsker fuld tilbagebetaling af eksempelvis færgebilletter, skal du dog i stedet booke via et dansk skirejsebureau eller direkte hos færgeselskabet.
Læs mere om skiferie i norge med snegaranti hos Norsk Rejsebureau.
Hemsedal
Også på den anden norske SkiStar-destination Hemsedal er der snegaranti (minimum 8 kilometer pister og 628 højdemeter) fra 18. december til sæsonslut.
Læs vilkår for skiferie i Hemsedal med snegaranti på SkiStar.com.
Hafjell
Hafjell garanterer minimum 5 kilometer hvide pister i perioden mellem den 1. og den 24. december.
Efter jul og frem til sæsonafslutningen udvides snegarantien fra 5 til 25 kilometer.
Snegaranti i Sverige
Fra december til marts er alle de større skiområder i Sverige snesikre. Flere af de svenske skisportssteder tilbyder også en formel snegaranti.
Sälen
Det er sjældent, at Sälens snegaranti udløses, men den ekstra tryghed er alligevel rar at have.
Fra den 18. december og frem til sæsonafslutning er der garanti for mindst 15 åbne pister.
Alternativt kan du fortryde helt frem til dagen efter ankomst og få pengene tilbage.
Læs mere om Sälen.
Idre Fjäll
Også Idre Fjäll stoler så meget på vejrguderne, at de tør garantere din skiferie.
Helt fra uge 51 og frem til uge 17 garanterer Idrë Fjäll, at der er mindst 10 åbne pister.
Hvis det ikke er tilfældet, så kan du i perioden fra 3 dage før ankomst og frem til ankomst afbestille med fuld refusion af opholdet (men ikke eventuelle forudbetalte færgebilletter).
Læs mere om Idre Fjäll.
Isaberg
Selv sydsvenske Isaberg har valgt at tilbyde skiferie med snegaranti.
Senest to dage før ankomst har du mulighed for gratis at afbestille dit ophold i Isaberg, hvis der ikke forventes mindst to pister åbne ved ankomst.
Snegarantien gælder i perioden mellem den 16. december og den 27. marts, hvilket også fortæller, at Isaberg stoler meget på deres effektive anlæg til produktion til kunstsne.
Læs mere på om Isabergs snegaranti på Isaberg.com.
Danskbilferie udlover snegaranti i en vis periode. Det kan du læse mere om her.
Vallåsen
Vallåsen, som er det andet store skisportssted i sydsverige, tilbyder ikke snegaranti.
Snegaranti i Frankrig
I vores jagt på franske skiområder med snegaranti er det kun lykkedes os at finde et enkelt skisportssted, der tør garantere sne til din skiferie.
Val Thorens
Val Thorens by er placeret cirka 2.300 meter over havets overflade og den høje placering gør, at Val Thorens som det eneste af de store franske skiområder tør tilbyde snegaranti.
Snegarantien er dog relativ.
Garantien udløses kun, hvis du kan bevise, at et andet europæisk skisportssted har et større antal åbne pistekilometer end Val Thorens.
Du kan læse de præcise vilkår for snegarantien i “Les Trois Vallées” på ValThorens.com.
Hvis du er på jagt efter skirejser med snegaranti til Val Thorens, så overvej i stedet at booke skituren til Val Thorens via det danske skirejsebureau Nortlander, hvor du kan forsikre dig mod mangel på sne. Læs mere om Nortlanders snegaranti på Nortlander.dk.
Alpe d’Huez
Ingen officiel snegaranti (men snesikkert).
Avoriaz
Ingen officiel snegaranti (men snesikkert).
Val d’Isère
Ingen officiel snegaranti (men snesikkert).
Snegaranti i Østrig
Det er ikke lykkedes os at finde et skisportssted i Østrig, som tilbyder officiel snegaranti. Hvis du kender et østrigsk skiområde med snegaranti, må du meget gerne kontakte os.
Wagrain
Ingen officiel snegaranti (men Wagrain har dog et stort arsenal af snekanoner).
Ischgl
Ingen officiel snegaranti (men Ischgl er højtliggende og snesikkert).
Zell am See
Ingen officiel snegaranti (men Zell am See tilbyder mulighed for gletsjer-skiløb på Kitzsteinhorn).
Sölden
Ingen officiel snegaranti (men i Sölden er der mulighed for skiløb fra oktober til maj på Rettenbach- og Tiefenbach-gletsjerne).
Schladming
Ingen officiel snegaranti (men Schladming har et stort arsenal af snekanoner).
Snegaranti i Italien
Heller ikke italienerne er meget for at garantere hvide pister til din skiferie.
Livigno
Ingen officiel snegaranti (men Livigno har et effektivt anlæg til produktion af kunstsne, som blev testet grundigt i december 2015…)
Canazei
Ingen officiel snegaranti (men også Canazei har et effektivt anlæg til produktion af kunstsne, som blev testet grundigt i december 2015…)
Gode råd om skirejser med snegaranti
- De fleste snegarantier kan kun udløses i en kort periode før eller omkring ankomst. Tjek de præcise tidsfrister, inden du booker.
- Nogle snegarantier giver dig kun mulighed for at få refunderet dit liftkort, andre refunderer også ophold og transport.
- Danske skirejsebureauer er ofte dem, som er mindst strikse i deres tolkning af vilkårerne. Skirejsebureauerne vil gerne have dig som kunde igen, når næste skiferie skal bookes.
- Den allerbedste snegaranti fås ved at vælge et højtbeliggende skisportssted eller tage til Norge, eller (midt)Sverige i januar, februar eller marts.






