Single Skiferie

Forside » Single Skiferie

Single Skiferie

En single skirejse er et oplagt valg for singler uden børn eller enlige forældre med børn. Hvis du er single og elsker skiløb, solskin og socialt samvær, så overvej at afsætte en del af årets skirejsebudget til en skitur for singler.

Nedenfor får du først en oversigt over danske skirejsebureauer, der i vinteren 2021/2022 udbyder single skiferier, enten som rene single skiture for voksne eller som skirejser for enlige forældre med børn.

Allernederst i denne artikel får du en række tips, der kan gøre din singletur endnu bedre.

Single skiferie – for enlige uden børn

Uge 2 + 11 / 2022 – Wagrain (Østrig) med Højmark Friends

Uge 5 / 2022 – Alpendorf (Østrig) med Danski. Solo 50+ år. Læs mere

Uge 12 / 2022 – Saalbach Hinterglemm (Østrig) med Danski – Læs mere

Fem fordele ved skiferie for enlige voksne med børn

  • Som enlig forælder til ét eller flere børn kan det føles en smule uoverskueligt at tage alene afsted på skiferie i en hel uge. Du skal holde styr på både dig selv, dine børn og alt jeres skigrej. Hvis dit ene barn skal tisse, mens dit andet barn er styrtet længere oppe ad pisten, så stiger dit stressniveau til ubehagelige højder. Når du rejser på skiferie sammen med ligesindede singler med børn, kan I støtte hinanden undervejs og i fællesskab glæde jer over ungernes fremskridt.
  • At rejse på skiferie i en større gruppe gør det nemmere for både dig og dine børn at finde rejsekammerater, der står ligeså godt (eller dårligt) på ski som jer. Det bliver dermed nemmere at finde jævnbyrdige skivenner til dagens skiløb.
  • Det kan være en skræmmende oplevelse for et barn at blive sendt alene på skiskole. Når du sammen med andre fædre eller mødre rejser på en fælles skiferie for enlige med børn, kan jeres børn gå på skiskole sammen. Fælles skirejser for enlige med børn er derfor et godt udgangspunkt for gladere og mere trygge skiskolebørn.
  • Efter en sjov men hård dag på pisten, er dit eget energiniveau næppe helt i top. Det vil derfor være befriende for dig at opleve, at dine egne børn og deres nye venner underholder sig selv, mens du kan slappe af med en varm kakao eller et glas rødvin foran pejsen i jeres hytte eller i hotellets lounge. Jo flere børn, der er med på skituren, desto nemmere er det at finde gode legekammerater både på og uden for pisten.
  • Undervejs på singleskiture for enlige forældre er der også mulighed for at etablere nye sociale relationer til andre single forældre. Dine børn kan hjælpe dig med at bryde isen, hvis du selv er en smule genert og tilbageholdende. Det giver dig et større netværk og måske finder du allerede på årets singletur dine skirejsefæller til næste sæsons skiferie.

Fire gode råd før du booker din single skiferie

  • Bustransport til og fra dit skirejsemål er ofte den billigste, men samtidig din mindst bekvemme transportform. Du bør dog alligevel overveje single skiferie med bus, da netop den lange transporttid giver dig en bedre mulighed for at lære dine rejsefæller lidt at kende, inden I når frem til destinationen.
  • Du kan gøre din single skirejse lidt tryggere ved at tage af sted sammen med en enlig ven eller veninde. Hvis du har børn med, så vil det også være en fordel, at dine børn allerede på forhånd ved, at de kender andre børn, der skal med på skituren.
  • Selvom skirejsebureauet ofte gør meget for, at singleturen skal blive en god oplevelse for alle deltagere, skal du være indstillet på også at give lidt af dig selv. Det kan være en skræmmende oplevelse at rejse på skiferie og eventuelt skulle dele værelse eller lejlighed med personer, som du ikke kender på forhånd. Deltag i fælles aktiviteter i det omfang, du har overskud til det. Vær åben overfor, at andre deltagere på turen måske plejer at gøre tingene lidt anderledes end du selv er vant til eller foretrækker.
  • På skiferier for singler med børn deltager der ofte flere enlige mødre end enlige fædre. Det omvendte er normalt tilfældet på solo skiferier for enlige singler uden børn.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Menu