Om Lofer | Pistekort | Vejr og webcams
Find din skirejse til Lofer hos:
På pistekortet nedenfor kan du se alle 19 pister i Lofer.
Lofers pistekort viser et af de mere beskedne og kompakte områder i Østrig, og så er det specielt designet til familier. For at komme op til pisterne skal man tage Almbahn-gondolbanen.
Den består af to dele, og ved mellemstationen skal man gå cirka 150 meter for at komme til del 2 af liften. Almbahn lander centralt i området ved Loferer Alm, der fungerer som et centralt samlingspunkt for skiskoler, hvorfor det også er nemt, hvis familiens mindste eller nybegyndere skal på skiskole.
Pistekortet fra Lofer har gaver til børnefamilien
Begyndere kan øve sig på plateauet omkring Loferer Alm, hvor der er et langt rullebånd som lift og gode øvemuligheder. Når man er klar til mere udfordring, kan man tage turen til toppen med Family Express, en effektiv 6-personers lift.
Herfra er der fine blå og røde pister nedad, og under denne lift findes også en mindre snowpark for de mere legesyge. På den blå piste nr. 4 finder du restauranten Schönblick, hvor man kan nyde en god frokost eller noget at drikke med en fantastisk udsigt over området.
Hvis man kommer op fra dalen, kan man som et alternativ til Family Express prøve Almen 8’er Schwarzeck. Den fører til toppen af Schwarzeck, og turen ned byder igen på røde og blå pister.
På turen må man ikke gå glip af en frokost på terrassen på Kechtalm, som ligger på piste 15. Her findes både fantastisk mad og en super udsigt. Lidt længere nede ad piste 15 finder du Kuh Bar, som er et godt pitstop for en kop varm kakao eller en forfriskning.
Udsigten fra terrassen her er også fantastisk, ligesom indretningen indendørs vil bringe et smil frem. Længst til højre på pistekortet fra Lofer ses Schönbühelbahn, en ældre 3-personers lift. Der er masser af plads her, da de fleste gæster foretrækker at blive på forsiden af bjerget på grund af liftens hastighed.
Lidt udfordring til de øvede skiløbere
Hvis man er på jagt efter mere udfordring, kan man tage en træklift enten Grubhörndlift, der fører til områdets højeste punkt, eller Postalmlift. Fra førstnævnte kan man køre af områdets længste sorte piste med nr. 12, mens man fra Postalmlift kan ramme den sorte 10’er.
Generelt er Lofter ikke stedet for skiløbere, der søger sorte udfordringer, men snarere for nybegyndere eller dem, der tager afsted med familien for at lære de små at stå på ski for første gang. Området er til gengæld også genialt til det formål.
Find din skirejse til Lofer hos:







