Disse 8 skigadgets kan du længere ikke leve uden

Skiferie er godt. Skiferie tilsat lækre gadgets er endnu bedre.

Vi har spurgt skibumser, skiguider og andre garvede skiløbere til råds og fået 8 forslag til anderledes skiudstyr, som du nu ikke længere kan leve uden.

God fornøjelse (og undskyld til din bedre halvdel, hvis I har fælles økonomi).

North Face Rygsækken med indbygget airbag

North Face Skirygsæk Avalanche Airbag System

Du vidste sikkert ikke, at den fandtes. Men det gør den.

Skirygsækken med indbyggede lavine-airbags, som potentielt kan redde dit liv, hvis dit eventyr uden for pisterne bliver lidt for spændende.

Og prisen. “Kun” 6.799,- og så endda inklusiv moms.

Læs mere om rygsækken på The North Faces hjemmeside

Rygsæk med indbygget skildpaddeskjold

Ortovox Free Rider 18 Skirygsæk

 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det.

Firmaet Ortovox producerer skirygsække med indbygget rygskjold, som beskytter dig og din ryg, hvis du falder uheldigt ude på bjerget.

Rygsækkene produceres i mange forskellige størrelser og farver, men typisk vil en rygsæk på 15-20 liter være passende til de daglige 6-8 timers skiløb ude i terrænet.

Den største danske online forhandler af Ortovox rygsække til alpint skiløb er Skiwear4u.dk.

Du kan se deres udvalg af Ortovox skirygsække her

Opmærksomhedsmagneten Bataleon Smile Beanie

Bataleon Smile Beanie Blå Stor

Enten så må du bare eje den. Eller også hader du den.

Det eneste som er helt sikkert er, at du løber med al opmærksomheden både på og uden for pisten.

Hvis du er nybegynder og ønsker at undgå for mange tilskuere til dine styrt, så vælg en anden hovedbeklædning.

Den aparte beanie fås i fire forskellige farver og kan købes hos Blacksnow.dk for cirka 300 kroner.

En to meter lang kuffert med plads til dine ski

Douche Bag 2 0 Skitaske

Vi har ikke selv prøvet den. Men den har fået megen positiv omtale blandt danske skientusiaster og i december blev den spottet i mange danske lufthavne og på danske parkeringspladser, da skibumser og skiguider vendte skispidserne mod skisportsstederne mod nord og i Alperne.

Douchebag version 2.0 har plads til både ski og skiudstyr og giver samtidig rigelige mængder snow credit blandt både bumser og guider, når du ankommer til årets skiferiedestination.

Douchebaggen kan bl.a. andet købes hos Blacksnow for cirka 1.600 danske kroner.

Læs mere om Douchebaggen her

Når baby skal med på pisten

Deuter Kid Comfort Bærerygsæk til Børn

En 6 måneders baby klarer næppe en tur ned ad pisten på egne bævende ben, men hvis du putter din lille guldklump i en Kid Comfort 2 bærerygsæk fra tyske Deuter, så stiger sandsynligheden for, at din kære arving overlever en tur på pisten sammen med dig.

Den populære rygsæk fra Deuter koster cirka 1.700 kroner og kan eksempelvis købes hos den danske webshop Pro-outdoor.dk.

Den findes i øvrigt også i en version 3.0, hvis du har ekstra 500 kroner, som brænder i lommen.

Spejlreflekskamera og skiferie er en dårlig cocktail…

Lowepro Flipside Sport AW 10L Blå

… med mindre du på forhånd har investeret i en god fototaske, som kan passe godt på dit fotoudstyr på vej op i liften og ned ad pisterne.

Du kan til nød bruge en traditionel fototaske, som du spænder fast til maven, men den bedste løsning er altid en egentlig fotorygsæk til skiløb.

Tyske Lowepro er leveringsdygtige i et stort udvalg af gode tasker til fotoelskende alpinister og eksempelvis denne Lowepro Flipside taske fra Wupti.com til små 1.000 kroner kan øge dine chancer for at få dit spejlreflekskamera med retur fra dagens skiløb i funktionel stand.

Får du altid kolde fødder i skistøvlerne?

Støvletørrer
Så bør du overveje at bruge en del af skiferiebudgettet i webshoppen Skiwear4u, som sælger disse super funktionelle (men ret grimme) skistøvlevarmere.

De kører på 220-230 volt, så du kan næppe varme støvlerne op, mens du er på pisten, men hvis du sætter strøm til skistøvletørrerne om natten, så vil du have dejligt tørre støvler næste morgen. Og har du først en gang prøvet at køre rundt i våde skistøvler i 15 graders kulde, så ved du hvorfor tørre skistøvler er et stort hit, hvis du har tendens til kolde fødder, når du er på skiferie.

Og sørg i øvrigt også for ikke at spænde dine skistøvler for stramt. Stramme skistøvler blokerer blodomløbet og giver kolde fusser. Skistøvlevarmere eller ej.

Støvlevarmerne kan købes for cirka 200 kroner hos Skiwear4u.dk

Virtual reality – Nu også på pisten

Recon Instruments MOD Live

Hvordan har du overhovedet kunne nyde tidligere skiferier uden skibriller med indbygget fartmåler og informationer om faldhøjde?

De bryder sikkert sammen ved første styrt eller ligeså snart temperaturen falder til under frysepunktet, men hvis du ikke ved hvad du ellers skal bruge dine penge på, så er du nødt til at klistre Recon Instruments MOD Live på dine skibriller næste gang du klikker skistøvlerne i dine bindinger på toppen af bjerget.

Du kan normalt købe de avancerede skibriller hos Coolstuff.dk for den nette sum af 3.399,-.

Din bankrådgiver vil sikkert glæde sig over, at de pt. er udsolgt.

Menu