Test af DIEL Alan skijakke

Forside » Skitøj » Skijakker » Diel Alan

Diel Skijakken DIEL Alan deltog i vores test af skijakker før sæsonen 2016/2017.

Hent oversigt med alle 12 skijakker

Vores vurdering af DIEL Alan skijakke

“Testvinder”

Testvinder

Diel Alan skijakke

DIEL Alan skijakke // Foto: Troels Kjems

DIEL Alan er vores favorit og testvinder i kategorien “skijakker med for”. Den slår de øvrige forede skijakker med mindst et par skilængder og er en værdig udfordrer til de bedste skaljakker. DIEL Alan har topmembranen “Dermizax® EV Stretch”, som er både vindtæt, vandafvisende og meget åndbar. Lynlåsene er også vandafvisende, har store håndtag og kører smurt. Lommerne sidder der, hvor du har brug for dem. Materialekvalitet og finish på syninger er helt i top. Diel Alan (Str. L) vejer 1.092 gram og er dermed også den letteste af de fire testede jakker med for. Vores eneste kritikpunkt er, at DIEL Alans hætte ikke kan trækkes ud over en skihjelm. Overvej i øvrigt at købe jakken et nummer større end normalt, da DIEL Alan-jakken er lille i størrelsen sammenlignet med de øvrige jakker i vores test.

Se pris på DIEL Alan skijakke hos AktivVinter.dk.

Plus

 Materialer og syninger i høj kvalitet
 Meget vandafvisende og vindtæt
 Rigtig gode lynlåse
 Mange praktiske detaljer
 Mange lommer
 Optimal placering af liftkortlomme

Minus

 Hætte for lille til skihjelm
 Kun lille udluftning under ærmer

Fakta og kommentarer

Mærke og model

DIEL Alan skijakke med for (herre).

Vejledende pris i danske butikker

3.795 kroner.

Membran og for

Skijakken DIEL Alan holder vind og vand ude med en Entrant Dermizax® EV Stretch membran fra japanske Toray. Denne 3-lags membran er udviklet og forfinet gennem mange år. Åndbarheden er mindst på niveau med en GORE-TEX® membran. Slidstyrken er marginalt dårligere, men stadig meget høj. Producentens egne tal for vandtæthed og åndbarhed er henholdsvis 20.000 mm og 20.000 g/m2. Vær dog opmærksom på, at disse tal kun gælder membranen og ikke foret, som naturligvis reducerer åndbarheden.

Lynlåse

Lynlåsene på DIEL Alan er af høj kvalitet og virker meget slidstærke. Grebene er store og derfor lette at betjene med skihandsker på. Lynlåsene kører nemt op og i. Lynlåsene er vandafvisende, hvilket man også bør forvente af en skijakke i denne prisklasse.

Lommer

DIEL Alan har hele syv lommer. Lommerne er placeret som følger:

  • 2 mellemstore brystlommer
  • 2 mellemstore lommer i siden
  • 1 inderlomme
  • 1 liftkortlomme på venstre underarm
  • 1 mellemstor netlomme på indersiden

Selvom DIEL Alan har mange lommer, er den samlede “bagagekapacitet” dog kun omtrent på niveau med gennemsnittet. Eksempelvis har jakkerne Planks Yeti Hunter 3L og Armada Sherwin færre, men meget større lommer.

Ærmer

Ærmerne på DIEL Alan er figursyede og følger naturligt dine armes form. Ved håndleddene afsluttes jakkens ærmer med manchetter og velcro-bånd, så du nemt kan holde vind og sne ude. Liftkortlommen er placeret optimalt, nemlig nederst på venstre underarm. Under begge ærmer er der placeret en lille lynlås, som giver mulighed for ekstra ventilation på varme dage.

Hætte

DIEL Alans største svaghed er hættens størrelse. Modsat den direkte konkurrent Peak Performance Maroon 2 er hætten på DIEL Alan ikke stor nok til at rumme en skihjelm. Det er sjældent, at du har behov for at trække hætten op over skihjelmen, men når snestormen raser, er det en behagelig feature.

Specielle detaljer

Der er fastsyet et praktisk snefang på indersiden af skijakkens nederste del. Snefanget forhindrer sne og kold luft i at trænge op under jakken.

I netlommen på indersiden har DIEL Alan en pudseklud til goggles og skibriller.

Størrelse og pasform

DIEL Alans pasform er “regular” og dermed hverken “loose” eller “slim fit”.

Denne jakkemodel har dermed omtrent samme pasform som de nærmeste udfordrere Peak Performance Maroon 2 og Salomon Brilliant.

DIEL Alan er dog cirka et halvt nummer mindre i størrelsen end både Maroon 2 og Briliant-jakkerne.

DIEL Alan er samtidig en kort jakkemodel.

Du skal derfor muligvis købe DIEL Alan i en større størrelse end din nuværende skijakke.

Farver

Vi testede 16/17-udgaven af DIEL Alan i en klar blå farve (farvekode:BRB-WHT-BLK-BLK).

Jakken fås i følgende farver:

  • Blå
  • Rød
  • Hvid
  • Sort
  • Grøn

Der fås også matchende skibukser til. De hedder “Andy” og fås i farverne sort, rød eller grøn.

Vægt

DIEL Alan er den letteste af de fire skijakker med for, som deltog i vores test. DIEL Alan i størrelse “Large” vejer blot 1.092 gram, hvilket er en fin lav vægt for en foret skijakke. Vægten er ikke et issue, hverken under transport eller ude på pisten.

Nyttige links

Vi testede også

Under vores store test af skijakker testede vi i alt otte skaljakker og fire skijakker med for.

Sammenlign DIEL Alan med 11 andre skijakker

Du kan læse en detaljeret beskrivelse af hver enkelt skijakke nedenfor:

Menu