Miniskiferie

Forside » Miniskiferie

Mini SkiferieHvis du er ved at løbe tør for feriedage eller bare ikke kan hive en hel uge ud af din travle kalender, så er en kort skiferie på 3-4 dage en oplagt mulighed.

Læs hvordan du sikrer, at din miniskiferie bliver en succes.

(Læs også artiklen Fra lufthavn til skilift på højest 90 minutter).

Gode skisportssteder til en kort skiferie

Når din skirejse kun varer 3, 4 eller 5 dage, så ønsker du ikke at bruge for meget tid på transporten.

Hvis du ønsker at tage på en kort skiferie til Østrig eller en miniskiferie til Italien, så er flytransport reelt den eneste løsning, hvis du ikke ønsker at bruge din korte skiferie på at sidde i en bil på de tyske motorveje.

Du kan med fordel vælge et skiområde, der ligger i nærheden af en lufthavn med direkte flyforbindelse til Kastrup eller Billund.

Eksempelvis har Wagrain og Cervinia kun kort transfertid fra lufthavnene i henholdsvis Salzburg og Torino.

Flere danske skirejsebureauer har korte skirejser på programmet, som inkluderer både flytransport, ophold og liftkort til 3-4 dage.

Kort skitur til Sverige eller Norge

Som alternativ til alperne kan du også vælge at tage en smuttur til Norge eller Sverige.

Vallåsen i Sverige er et oplagt mål til en 1-dags skitur, mens et Norsk skiområde som Hafjell ligger indenfor rimelig køreafstand af lufthavnen i Oslo.

Skirejse med oslobåden

Hvis du ønsker at gøre selve transporten til en kort ferie i sig selv, så overvej at booke plads på Oslobåden, som sejler fra København og Frederikshavn direkte til Oslo Centrum.

Se aktuelle tilbud fra DFDS Seaways og book her

DFDS Seaways har ofte gode tilbud på korte pakkerejser til Norge, hvor ophold i hytte eller skilejlighed indgår i prisen.

I ugerne 7 og 8 er priserne for sejlads mellem København/Frederikshavn og Oslo dog helt i top, så hvis du ikke ønsker at skituren til Norge skal dræne din bankkonto, så tag af sted uden for skolernes vinterferie.

5 gode råd om miniskirejser

  • Book skituren tidligt, så er udvalget størst og du har samtidig mulighed for at få book tidligt rabat
  • Hvis du skal leje ski og støvler, så reservér skiudstyret hjemmefra. Dermed kan springe køen hos skiudlejningen over. Du kan booke skileje på de fleste europæiske skisportssteder hjemmefra.
  • Du kan få en billig miniskiferie, hvis du kan rejse fra eksempelvis søndag til onsdag eller mandag til torsdag. Hotel- og lejlighedsejere på skisportsstederne har altid nemmest ved at fylde de ledige senge natten mellem fredag/lørdag og lørdag/søndag.
  • Hvis du flyver, så vær meget opmærksom på afrejsetidspunkter og antal skidage. Når du rejser hjem igen, så er det en fordel, hvis flyvet har et sent afgangstidspunkt, så du også kan stå på ski på afrejsedagen.
  • Drop madlavning hjemme i skilejligheden. Gå i stedet ud og spis på restaurant. Hvis du kun er af sted på skiferie i 3 dage eller blot en weekend, så kan du bedre tillade dig lidt luksus uden at tømme bankkontoen.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Menu