Lad os først få definitionerne på plads, så vi er helt sikre på, at vi snakker om det samme.

Sådan ser skibriller ud

SkibrillerHvis du ønsker at læse om valg og køb af skibriller, så er du landet det rigtige sted.

og sådan ser goggles ud

GogglesHvis du derimod er på jagt efter nye goggles, så læs vores artikel om goggles i stedet.

Solbriller, skibriller eller goggles?

Et par gode skibriller er lykken, når solen skinner fra en skyfri himmel. I tåge og snevejr er du væsentlig bedre stillet med et par ski goggles.

Men først får du lige tre grunde til, at både du og dine rejsefæller altid bør huske skibrillerne, inden kursen sættes mod bjergets top.

1 – Skibriller giver øget sikkerhed på pisten

Et klart syn er en forudsætning for sikkert skiløb. Hvis du ikke kan se pisten og de andre skiløbere omkring dig, så udsætter du både dig selv og andre skigæster for fare.

Et par gode skibriller sikrer, at du altid har et optimalt syn, uanset vind og vejr.

2 – Raske øjne – Også når du bliver gammel

Dit syn er værdifuldt. Når du løber på ski, udsættes dine øjne for kraftige lyspåvirkninger. Selv i overskyet vejr, risikerer du at blive sneblind, hvis du ikke beskytter dine øjne med et par skibriller.

Hvis du har prøvet at løbe en hel dag uden at beskytte dine øjne, så kender du fornemmelsen af brændende øjne, når dagens fornøjelser på pisten er slut. Ofte er det ikke til voldsom gene, men du bør tage dine øjnes advarselssignaler seriøst.

Hvis du fortsætter med skiløb uden gode skibriller, så vil du på sigt ødelægge dit syn.

3 – De bedste skibriller giver det sjoveste skiløb

Jo bedre du ser, desto større er fornøjelsen ved skiløb. Du kan køre hurtigere og falder mindre, hvis dit udsyn er godt. Hvis dine skibriller dugger eller sidder dårligt, så kan snevejrsdage eller tåge hurtigt ødelægge fornøjelsen ved skiløbet.

Hvis de to første argumenter om sikkerhed på pisten og sundere øjne ikke bider på dig, så kan løftet om en sjovere skiferie måske få dig til at investere penge i et par ordentlige skibriller.

Sådan vælger du de rigtige skibriller

  • Sørg for at de sidder tæt til hovedet, så de ikke falder af, når du kører stærkt, over pukler eller off-piste.
  • Vælg så vidt muligt skibriller med dobbeltglas (også kaldet termoglas), da det reducerer dannelsen af dug på skibriller.
  • Vrid lidt i skibrillen og tjek, hvordan den reagerer. Den skal være fleksibel og kunne bøjes (en smule).

Skibriller til børn

Hvis du har børn, så bruger du sikkert penge på sund økologisk børnemad, undgår at udsætte børnene for rygning og passer i det hele taget godt på dine børns sundhed. Men husker du også et købe et par gode børneskibriller til dem? Dine børns øjne er mere sarte end dine egne og gode skibriller til børn er derfor et must, hvis du skal have ungerne med på skiferie.

Skibriller test

Hvis du er på jagt efter de bedste skibriller, så kan du med fordel søge efter test af skibriller rundt omkring på nettet. På Dinside.no kan du eksempelvis læse denne artikel om test af skibriller.

Vi har for øvrigt selv lavet en test af Alpina Goggles her.

Skibriller med styrke

Hvis du i forvejen bærer almindelige briller med styrke, så kan du overveje at købe et skibriller med styrke som du kan bruge på dine skiferier.

På dine almindelige briller kan du ofte påmontere en løs solbrille, men det er ikke en optimal løsning, da der slipper for meget lys (og evt. sne) ind via brillekanten.

Alternativet er at bruge goggles udover dine normale briller. Det er også en brugbar løsning, men ikke nødvendigvis en super behagelig løsning, hvis solen skinner fra en skyfri himmel. Når solen bager, er et par egentlige skibriller den optimale løsning.

Hvis du ønsker at bruge skibriller udover almindelige briller, så kan du købe et par OTG goggles (Over The Glasses goggles) i din lokale skibutik eller på nettet. Oakley, Cébé, Scott og Uvex har alle OTG skigoggles i deres sortiment.

Skibriller med GPS

Hvis dit skiudstyr ikke kan blive avanceret nok, så kig nærmere på disse 3 par skibriller med indbygget GPS. Alle disse GPS briller er lanceret i løbet af denne og sidste vintersæson.

Vi har tidligere skrevet om Recon Instruments MOD Live skibriller med GPS i vores indlæg om 8 ski-gadgets du ikke kan undvære, men der findes også mindst to andre par GPS skibriller, nemlig Zeal Optic Transcend GPS og Oakley Airwave.

Oakley Airware forhandles bl.a. hos den danske netbutik Surfogski-horsens.dk.

Til dig der vil have opmærksomhed

Hvis du er på jagt efter et par flotte skibriller, der kan skaffe dig lidt ekstra opmærksomhed både på og udenfor pisten, så bør du kigge efter briller fra eksempelvis Oakley eller Demon, der begge har et stort udvalg af trendy solbriller, som både egner sig til skiløb og andre typer udendørs sport, som fx. cykling.

Om vedligeholdelse af skibriller

Pas godt på dine skibriller. Vær skånsom, når du rengør dem og modstå fristelsen til konstant at pudse dem på både inder- og yderside. De fleste producenter påfører anti-dug belægning på indersiden af brilleglasset og jo mindre du slider på det, desto længere kan du glæde dig over dugfri skibriller. Når du ikke bruger skibrillerne, kan du med fordel opbevare dem i en åndbar stofpose.

CE-godkendelse af skibriller

Både sol- og skibriller skal have en CE-godkendelse (fælles europæisk godkendelsesordning). Hvis du ser et CE-stempel på dine nye skibriller, så sikrer du dine øjne en rimelig beskyttelse mod UV-stråler. CE-godkendelsen er indført for at undgå import af billige skibriller, som giver dine øjne falsk tryghed ved at skærme mod det skarpe lys, men ikke UV-strålerne.

Find gode tilbud på billige skibriller

Hvis du er på jagt efter en billig skibrille og ikke ønsker at gå på kompromis med dine øjnes sundhed og sikkerhed, så køb dine skibriller efter uge 8.

Efter de største vinterferieuger i uge 7 og 8 har danske skiudstyrsbutikker ofte gode tilbud på skibriller.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Du deltager samtidig automatisk i vores løbende lodtrækninger om gavekort til skirejser og skiudstyr. I 2016 trækker vi lod om rejsegavekort og skiudstyr til en samlet værdi af over 35.000 kroner.