Udsalg Tilbud Skitøj Skiudstyr

Se udsalg og tilbud hos Skiwear4u.dk | Sportmaster.dk | Skatepro.dk | Blacksnow.dk

Skitøj – Udsalg i februar

De fleste tøjbutikker holder udsalg i slutningen af juni og starten af januar. Danske skibutikker venter normalt med at sætte skitøj på udsalg til starten af februar måned. Der er ingen grund til at sælge skitøj på tilbud eller med rabat, hvis det kan sælges til fuld pris. Er tøjet ikke solgt inden skolernes vinterferie i uge 7 (eller 8), så bliver der dog altid sat et “nedsat pris” skilt på skitøjet, så det ikke skal ligge på lager indtil næste vinter.

Køb af skistøvler på udsalg – Husk god stil

I vores guide til køb af skistøvler kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, før du investerer penge i nye alpinstøvler. Du bør ikke lade dig forblænde af et godt tilbud på skistøvler, hvis de ikke passer til dine fødder. Skistøvlerne er så vigtig en del af en god skiferie, at dit altoverskyggende mål skal være at finde de rigtige skistøvler. Dernæst kan du interessere dig for eksempelvis farve og pris. Hvis du er heldig, så er netop den ønskede model skistøvle på udsalg, når du er klar til at købe.

Hvis du benytter den lokale skibutik til rådgivning om valg af størrelse og model, så er det dårlig stil efterfølgende at købe de nye skistøvler på nettet til lavest mulige pris. Tak din lokale forhandler af skistøvler for den forhåbentlig gode service ved at købe skistøvlerne lokalt, også selvom de koster lidt ekstra. Så er du sikker på, at du også kan få god vejledning i dit nærområde næste gang du har behov for det.

Ski Udsalg – Sidste års model til halv pris

Hvis du jagter billige ski, så kan du med fordel vælge at købe sidste års model. Uanset om du køber dine ski, inden skisæsonen starter eller under udsalget i februar/marts, så er det ofte muligt at spare op til 50% på dine nye ski, hvis du vælger sidste års model fremfor årets model. Selvom teknologien bag produktion af ski udvikler sig hastigt, så er der grænser for, hvor store forskelle der er på henholdsvis dette års og sidste års udgave af dine favoritski. Vær også opmærksom på, at det kan være ret store beløb at spare, hvis din lokale skibutik har købt et restlager fra producenten. Hvis producenten er ved at brænde inde med årets udgaver af nye ski, så bliver de ofte solgt med voldsomme rabatter fra producenten til din lokale forhandler. Det kan du nyde godt af, hvis du slår til på det rigtige tidspunkt.

Læs mere om valg af ski 

Skitøj Udsalg – Mange penge at spare

Avancen på både skiudstyr og skitøj er høj. Som alternativ til at brænde inde med resten af årets kollektion af skitøj, vælger skibutikker derfor at sætte skitøj på udsalg. Typisk starter udsalget lige omkring skolernes vinterferie, som ligger i uge 7 eller 8, afhængig om skibutikken ligger på Sjælland, på Fyn eller i Jylland. En del skibutikker (både fysiske butikker og netbutikker) vælger at tyvstarte udsalget allerede før jul. Rabatterne er typisk væsentlig mindre end under det rigtige udsalg, men en mindre rabat på eksempelvis 10% eller 20% er ofte nok til at lokke danskere til at placere julegaveindkøbet der. De laveste priser på skitøj opnår du dog ved at vente til butikkerne for alvor begynder at frygte at brænde inde med skitøjet.

Læs mere om valg af skitøj

Skihandsker Udsalg

Skihandsker er ofte en dyr post i budgettet, når der skal købes skiudstyr. Præcis som med skistøvler er et par gode skihandsker en forudsætning for en god skiferie. Våde og kolde fingre kan hurtigt gøre en potentiel god skidag til en trist oplevelse. Skihandsker er ikke helt så modeprægede som skitøj (skijakker og skibukser), derfor er danske skibutikker ikke helt så desparate for at sælge hele årets kollektion af skihandsker, inden foråret indtager Danmark. Dog kan du typisk finde et godt tilbud på skihandsker i forbindelse med det traditionelle februar/marts-udsalg i de butikker, der forhandler skitøj og skiudstyr.

Læs mere om valg af skihandsker

Bytteregler ved køb af skiudstyr på udsalg

Hvis du køber skiudstyr eller skitøj online, så har du altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor du modtager varerne. Dette gælder også under udsalg og ved køb af tilbudsvarer.

I forbindelse med udsalg i en fysisk ski- eller sportsbutik, så er det den enkelte skibutik, der selv fastsætter reglerne for bytning og returnering af varer. Du kan med andre ord ikke kræve at få byttet varerne eller pengene retur. Derfor bør du – før du køber – selv spørge i butikken, hvorvidt du kan returnere eller bytte skiudstyret eller skitøjet, hvis du fortryder dit køb.

Mange specialbutikker har kortere byttefrist i forbindelse med udsalg og tilbud.

Udsalg Vejle

Hos FunSport (Sjællandsgade 10, 7100 Vejle) står der også skikyndige ekspedienter klar til at hjælpe dig, både i og udenfor udsalgssæsonen. Læs mere på FunSports Facebook side.

Udsalg Roskilde

Hvis du er jagt efter billigt skitøj eller skiudstyr, så hold øje med udsalgsskiltene hos Snow Fun Ski and Run på Industrivej 1E i Roskilde. Du finder Snow Funs Facebook side her.

Udsalg Holte

Hos Steep & Deep på Kongevejen 347 i Holte er der også mulighed for at prøve varerne i en fysisk skibutik. Du finder oplysninger om udsalgsstart på Steep & Deeps Facebook side.

Udsalg Hellerup

Den fysiske skibutik Ski Shop på Strandvejen 163 i Hellerup holdt ophørsudsalg i foråret 2014 og eksisterer ikke længere. Butikken havde i flere år været under hårdt pres p.g.a. finanskrise og øget konkurrence fra online handel med skiudstyr.

Hvis du gerne vil have nye skiferietips tilsendt hver måned, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.