Panorama FrankrigSe skirejser til Frankrig hos Danski | Nortlander | Slopetrotter | Sne & Snö

De bedste skisportssteder i Frankrig ligger også helt i top på listen over de bedste, største og mest populære skiområder i Europa.

Frankrig er velsignet med bjerge, der egner sig perfekt til skiløb og franskmændene har siden 1960’erne været blandt pionererne inden for kommercielt skiløb.

Studerende på danske gymnasier, handelsskoler og universiteter er i årtier valfartet til store og snesikre franske skiområder som Val Thorens, Tignes, AvoriazAlpe d’Huez og Les Deux Alpes.

Børnevenlige franske skisportssteder som Valmorel og Valloire er populære skidestinationer, når forældre med mindre børn booker skirejser til Frankrig.

Kræsne skiløbere søger også til franske skibyer som Courchevel, Megève, Chamonix og Val d’Isère, hvor sublimt skiløb kan kombineres med luksuriøs indkvartering og gourmetmad.

Største skiområder i Frankrig

Der findes en række store skisportssteder i Frankrig. Nedenfor kan du læse lidt om de seks franske skiområder, der har flest kilometer pister og flest skilifter.

Les 3 Vallées (600 km pister / 169 lifter)

Med sine cirka 600 kilometer pister og i alt 169 skilifter er Les Trois Vallées (“De 3 Dale”) Frankrigs største skiområde. Området består af en række franske skibyer, herunder populære Val Thorens (2.300 m.o.h.) og mindre byer som Les Menuires, Orelle, Méribel, La Tania og Courchevel. Skirejsebureauerne Nortlander, Danski og Slopetrotter har alle et stort udvalg af skirejser til Val Thorens.

Læs mere om Val Thorens | Læs mere om Les Menuires

Les Sybelles (310 km. pister / 68 lifter)

Skiområdet Les Sybelles sammenkobler de mindre franske skibyer Saint Sorlin (1.600 m.o.h.), Le Corbier (1.550 m.o.h.), La Toussuire (1.750 m.o.h) og St. Colomban (1.100 m.o.h.).

Dette store franske skisportssted kan byde på i alt 310 kilometer pister og 68 skilifter. Det meste af skiløbet foregår i højder mellem 1.800 og 2.200 meter over havets overflade.

Les Sybelles er ikke på programmet hos de store danske skirejsebureauer og der er derfor meget få danskere på pisterne i Les Sybelles. Der er en god times kørsel til nærmeste lufthavn i Chambery. Indkvartering kan bookes via SnowTrex eller Sunweb.

Espace Killy (300 km. pister / 90 lifter)

Skiområdet omkring de store franske skidestinationer Tignes og Val d’Isère er opkaldt efter den lokale skisportslegende Jean-Claude Killy.

Espace Killy indtager med 300 pistekilometer og 90 lifter en tredjeplads på denne liste over Frankrigs største skiområder.

Både Val d’Isère og Tignes er meget snesikre destinationer. Val d’Isère er mere eksklusiv (og dyrere) end Tignes. Tignes er en klassisk fransk satellitby i alperne med mange billige (og ofte små) lejligheder og hotelværelser. Begge steder er du garanteret skiløb i topklasse. Hvis du helst vil bo i Val d’Isére, så overvej Hotel Victoria Lodge. Hvis du i stedet foretrækker Tignes, er Hotel l’Arbina et godt valg.

Læs mere om Val d’Isère | Læs mere om Tignes

Serre Chevalier (250 km. pister / 58 lifter)

De fire franske byer Briançon, Chantemerle, Villeneuve og Monêtier-les-Bains udgør tilsammen det fjerdestørste franske skiområde Serre Chevalier.

Serre Chevalier er på programmet hos både Nortlander, Slopetrotter, SnowTrex og Sunweb.

Alpe d’Huez (249 km. pister / 84 lifter)

Alpe d’Huez er det femtestørste skiområde i de franske Alper. De 84 skilifter giver skiløbere adgang til i alt 249 kilometer præparerede pister.

Alpe d’Huez ligger højt og er et af Frankrigs mest snesikre skisportssteder. Selve byen ligger i cirka 1.850 meters højde og de øverste pister starter cirka 3.300 meter over havets overflade.

Alpe d’Huez er også velegnet til nybegyndere, da der ligger mange gode grønne og blå pister nede omkring byen.

Se Alpe d’Huez pistekortLæs mere om Alpe d’Huez

Les 2 Alpes (220 km. pister / 49 skilifter)

Som nummer seks og sidst på listen over Frankrigs største skiområder optræder Les Deux Alpes.

Les Deux Alpes har officielt 220 kilometer pister og 49 skilifter. Dette franske skiområde egner sig godt til både nybegyndere og øvede.

Skiområdets mange billige indkvarteringsmuligheder og livlige afterski har også gjort Les Deux Alpes populært blandt unge studerende.

Se Les Deux Alpes pistekortLæs mere om Les Deux Alpes

Højtbeliggende skiområder i Frankrig

Mange af de største skisportsteder i Frankrig ligger højt oppe i bjergene. Det er til dels også en nødvendighed, da mange franske skibyer ligger på lidt sydligere og varmere breddegrader end de fleste skiområder i Østrig og Italien.

De fem højestliggende skisportssteder i Frankrig er:

Børnevenlige skisportssteder i Frankrig

De fleste danske børnefamilier vælger typisk at lære deres børn at stå på ski i Norge, Sverige, Østrig eller Italien. Der findes dog også mindst et par børnevenlige franske skiområder, som egner sig godt til børn og nybegyndere. Her er vores bud på to gode skisportssteder til børn i Frankrig.

Valmorel

De mange børnevenlige pister omkring Valmorel gør sammen med mange familievenlige indkvarteringsmuligheder Valmorel til et godt valg for danske børnefamilier, som gerne vil på skiferie i Frankrig.

Der er rigeligt med pistekilometer til en hel uges hyggeligt skiløb for både børn og deres forældre. Selve Valmorel by er bilfri og der hersker en afslappet stemning både på og uden for pisterne.

Se Valmorel Pistekort | Læs mere om Valmorel

Valloire

I Valloire er det muligt for grupper af både erfarne og nye skiløbere at holde en hyggelig fælles skiferie. Der er både børneskiskole og grønne børnebakker til de allermindste, blå pister til voksne nybegyndere og godt med udfordringer til mere erfarne skiløbere.

I alt er der cirka 150 kilometer pister i Valloire og området er snesikkert, da skiløbet foregår i højder mellem 1.400 og 2.600 meter over havets overflade.

Se Valloire Pistekort | Læs mere om Valloire

Skirejser til Frankrig