• Læg ALT, hvad du skal bruge på din første skidag i én taske.
  • Læg tingene ned i tasken i logisk rækkefølge:
    • Skihjelm, goggles og skihandsker nederst
    • Skijakke, skibukser og mellemlag/fleece i midten
    • Skiundertøj og skistrømper øverst
  • Før du lægger skijakken i tasken, så fyld lommerne med eksempelvis:
    • læbepomade med solfaktor
    • solbriller
    • lommeservietter
    • lommelærke
    • blåt sygesikringsbevis
    • 0,5 liter kildevand
    • powerbank
  • Sørg for at dine skistøvler er varme, når du skal have dem på. Lad ikke skistøvlerne stå udenfor i kulden. Hvis du kører på skiferie, så transportér skistøvlerne i bagagerummet (og for guds skyld ikke i tagboksen). Det er tæt på umuligt at tage et par frosne skistøvler på.
  • Hårde kufferter er gode til skirejser med fly eller bus. Bløde tasker er gode til skiferie i egen bil. Bløde tasker skal være vandafvisende (se eksempel) og må endelig ikke være lavet af bomuld (bomuldstasker suger vand som en svamp).
  • Skistøvler er gode til opbevaring af små sarte ting, eksempelvis solbriller.
  • Hvis du skal ud og købe tasker eller kufferter til din skiferie, så køb altid tasker og kufferter i forskellige farver og størrelser. Så er det nemt at kende forskel og at finde en størrelse, som passer.

Hvis du er bange for at glemme noget til skiferien, så tjek vores pakkeliste til skiferie. Pakkesedlen kan også downloades som .PDF-dokument eller Excel-regneark.